Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/03-12   -   Pressemeddelelse

Inddrag borgerne i klimaberedskabet - og få bedre overblik

Gratis seminar har fokus på enkle redskaber, der kan skabe bedre samspil mellem kommuner, forsyninger, beredskabet og borgerne i forbindelse med eksempelvis skybrud.

Hvem ringer du til, når din kælder står under vand? Det lyder måske som et mærkeligt spørgsmål, men sagen er, at under fx voldsomme skybrud med efterfølgende oversvømmelser, er der ikke ét sted borgerne henvender sig. Nogle kontakter deres forsikringsselskab, andre kommunen og andre igen beredskabet eller det lokale forsyningsselskab. Derfor kan den enkelte kommune nemt sidde tilbage uden overblik over vandmasserne og de skader de har forvoldt - hvilket også gør det svært at planlægge og forebygge følgerne af det næste.

Både forsyninger og kommuner har data og analyser relateret til fx nedbør, oversvømmelsesrisiko, kritiske bygninger mv. der bruges i klimakriser. Men borgerne har også afgørende og meget detaljerede oplysninger, der kan lette et eventuelt oprydnings- eller evakueringsarbejde betydeligt.

Hidtil har der været en tendens i Danmark til at se borgerne som en mere eller mindre passiv part i klimaberedskabet. En rapport fra FN gør op med dén forestilling og beskriver, med udgangspunkt i samspillet mellem nødhjælpsorganisationer, beredskabet og lokalsamfund efter jordskælvet på Haiti, hvordan kommunikationen mellem disse grupper kan forbedres i forhold til kommende katastrofer.

Én måde at gøre det på er via en webløsning, bygget på geografisk informations teknologi, der kan indsamle oplysninger fra smartphones og sociale netværk. Der er mange fordele ved at inddrage borgernes geografiske informationer i kriser:

1. Uanset hvor mange analyser man har, er det svært at forudsige præcis hvor vandet falder og hvor store skader det forvolder. Ved at inddrage borgernes oplysninger og samle dem ét sted, får myndighederne bedre overblik og langt mere detaljerede oplysninger. De fleste smartphones har indbygget placering, så informationerne stedbestemmes automatisk og kan bruges med det samme i akutberedskabet og efterfølgende planlægning

2. For borgerne kan det være afgørende at se, hvordan der ser ud i deres lokalområde, når de ikke er hjemme. Skal man skynde sig hjem eller eventuelt ringe til naboen for at tjekke ens grund eller kælder? En sådan løsning forbinder dig med din nabo, dit lokalsamfund og du kan hurtigt se hvad der rører sig

3. En samlet platform forbinder alle partner, gør det nemt at dele oplysninger og giver mere effektive arbejdsgange under en klimakrise. Efter krisen kan de bruges til forebyggelse og planlægning i forhold til kommende kriser.

Endnu har vi ikke en tilsvarende løsning i Danmark, men geografisk informations teknologi bruges i vid udstrækning i bl.a. USA, Australien og blev også brugt af forsikringsselskabet, Royal Sun Alliance, i forbindelse med de store oversvømmelser England oplevede for få år siden.

Hvis du er interesseret i at vide mere om hvordan moderne teknologi kan hjælpe borgere og give et mere effektivt klimaberedskab, er du velkommen til at kontakte Informi GIS på 39 96 59 00 eller tilmelde dig vores gratis seminar målrettet kommuner, forsyninger og beredskabet, d. 19. april, via nedenstående link.

Relevant information

http://www.informi.dk


Pressekontakt


Firma

Informi GIS
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund, Danmark

  3996 5900
  21350976

http://www.informi.dk

Modtag nyheder fra Informi GIS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater