19/09-11
-
Pressemeddelelse
Vækst i udlandet har kostet international virksomhed i Herning et mangeårigt kendetegn.
Den internationale succes har kostet den mangeårige Herning virksomhed Excel Data A/S navnet. Nu hedder virksomheden InfoSuite A/S, hvilket skal forenkle og styrke kommunikationen med kunder og partnere især i udlandet.
"Vi satser på vækst, som vi allerede oplever det i Europa og Sydamerika, så derfor har vi set det som nødvendigt at konsolidere navnene for produkt og virksomhed. Vores høje kvalitetsniveau og forsatte innovation skal fremover genkendes under InfoSuite som ét samlet brand." udtaler Adm. Direktør Poul Viller.
InfoSuite assisterer en lang række profilerede danske og udenlandske virksomheder med at gennemføre beslutninger. Det stadig stigende behov for overblik, gennemsigtighed og kontrol øger efterspørgslen i forhold til kerneforretningen hos InfoSuite. Specielt Europa og Sydamerika har vist sig som meget gunstige markeder, hvor efterspørgslen og interessen fra flere sider har været høj.
Udover at virksomhederne generelt efterspørger værktøjer indenfor området omkring BI, har InfoSuite ligeledes formået at skabe et produkt der differentierer sig i særlig grad. Produktudviklingen af InfoSuite udvider den trend der omgiver IT branchen med standard integrationer, let forståelige arbejdsprocesser for brugerne og mobilitet.
"De virksomheder der handler med eller bruger InfoSuite, oplever en høj grad af effektivitet med minimal brug af ressourcer. I den sidste ende giver det større profit for alle parter, men det var jo også vores kendetegn, da vi hed Excel Data A/S." afslutter Poul Viller.
Relevant information
http://www.infosuite.com