01/11-11
-
Pressemeddelelse
Dansk software grundlag for ny virksomhed i Belgien
Den danske Business Intelligence løsning InfoSuite danner rammen og grundlaget for etableringen af den belgiske virksomhed Data2Info. Data2Info er startet af 3 personer med mange års erfaring inden for Microsoft Dynamics ERP og Business Intelligence.
Stifterne vil tilbyde det belgiske marked et værktøj, der skaber et bedre beslutningsgrundlag og sikrer en højere performance hos mellemstore virksomheder i regionen.
"Markedet efterspørger i højere grad værktøjer, der kan konvertere store mængder af data til gennemsigtige og nyttige informationer i strategiske beslutninger. Vi valgte at entrere med InfoSuite, da produktet kan anvendes på alle IT platforme med tilhørende standard integrationer. Ligeledes kan vi nu levere færdige analyser til flere forskellige brancher og industrier 'out of the box'" udtaler Direktør og Partner Roel Thomassen
InfoSuite A/S er en global spiller inden for Business Intelligence, håndtering af budgetprocedurer og likviditetsstyring. Væksten hos InfoSuite er i de seneste år kommet på baggrund den internationale satsning, der har været en strategisk vigtig beslutning for virksomheden.
"Det glæder os meget, at vi har fået en dedikeret InfoSuite partner i Benelux regionen. Med de 3 stifteres dybe kompetencer omkring forretningsløsninger og mangeårige erfaringer fra blandt andet arbejdet med udvikling af Dynamics NAV hos Microsoft i Danmark, har vi fået en ideel forhandler og en stærk samarbejdspartner for vore kunder i regionen. Med Data2Info's baggrund og vores standard løsninger og integrationer er potentialet meget stort." tilføjer Salgsdirektør og Partner Alfred Lage.
Relevant information
http://www.infosuite.com