Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/04-03   -   Pressemeddelelse

Nordjyder med Axapta-succes indtager Nordsjælland

Thy Data Center har etableret virksomhed med speciale i Axapta-udvikling i Birkerød. Bjørn Møller Pedersen, en af hovedkræfterne bag udviklingen af Axapta, står i spidsen for den nye virksomhed.

Thy Data Center Development A/S er en ny nordsjællandsk virksomhed med speciale i Axapta-udvikling. Virksomheden er den fjerde og nyeste virksomhed inden for Thy Data Center koncernen

"Vi har etableret Thy Data Center Development af to årsager: Dels har Thy Data Center koncernen brug for specialistviden i forbindelse med Axapta-løsninger til vores egne kunder, og dels oplever vi, at landets øvrige Navision Solution Centre i stigende grad efterspørger spidskompetence inden for Axapta-udvikling", siger Egon Østergaard, adm. direktør i Thy Data Center koncernen.

"Navision Solution Centre møder i dag meget modne virksomheder, der er klar over, hvor tæt deres forretning og ERP-løsningen skal hænge sammmen. Hvis vi skal tilfredsstille kundernes behov for optimale specialtilpassede Axapta-løsninger, er det nødvendigt at have adgang til meget stor specialistviden om, hvordan Axapta er designet. Denne viden er styrket yderligere via etableringen af Thy Data Center Development", siger Egon Østergaard.

Landets skarpeste Axapta-hjerne
'Ankermand' i Thy Data Center Development er Bjørn Møller Pedersen.

"Vi har valgt at sætte Bjørn Møller Pedersen i spidsen for virksomheden, fordi han var en af de drivende kræfter i Navision i udviklingen af Axapta.

Bjørn er formodentlig landets skarpeste hjerne inden for Axapta-udvikling og er kendt og respekteret inden for IT-branchen for sin dybe Axapta-viden og evne til at udvikle software af en meget høj kvalitet", siger Egon Østergaard.

Siden sin ansættelsen i Navision og indtil etableringen af Thy Data Center Development har Bjørn Møller Pedersen fungeret som selvstændig samarbejdspartner for Navision Solution Centre omkring videreudvikling og optimering af Axapta-løsninger.

Medarbejderstaben i Thy Data Center Development består i øjeblikket af fire mennesker. Man forventer at ansætte yderligere fem udviklere i løbet af de nærmerste måneder.

Ledelsen i Thy Data Center Development består af chefudvikler Bjørn Møller Pedersen og afdelingsleder Ole Jauch, tidligere markedschef i Hands A/S.

Kort om Thy Data Center koncernen
Thy Data Center blev etableret i Thisted i 1988 med speciale i virksomhedsløsninger fra Navision, dengang Damgaard Data.

Virksomheden har siden 1988 været kendetegnet af vækst, der har resulteret i flere datterselskaber:

· Thy Data Center A/S, Thisted - etableret i 1988
· Thy Data Center Syd A/S, Kolding - etableret i 1996
· Thy Data Center Solutions A/S, Thisted - etableret i 2000
· Thy Data Center Development A/S, Birkerød - nyetableret

Yderligere information
Yderligere information om Thy Data Center Development A/S:

Egon Østergaard, adm. direktør Thy Data Center, tlf. 96 170 170
Ole Jauch, afdelingsleder, Thy Data Center Development, tlf, 96 170 470
Bjørn Møller Pedersen, chefudvikler, Thy Data Center Development, tlf. 96 170 470

samt www.thydatacenter.dk

Thy Data Center Development A/S
Thy Data Center Development er specialister inden for Axapta-udvikling og -optimering. Vores mål - som partner for både danske og internationale Navision Solution Centre - er at sætte nye og højere kvalitetsstandarder for udvikling af Axapta-løsninger samt at medvirke til at reducere Total Cost of Development i Axapta-udviklingsprojekter.

Relevant information

http://www.thydatacenter.dk


Pressekontakt


Firma

InfoXpert
Fruebjergvej 3
2100 København Ø, Danmark

  +45 45 76 19 80
  +45 26 29 68 10

http://www.Infoxpert.dk

Modtag nyheder fra InfoXpert på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater