25/09-03
-
Pressemeddelelse
Nyt CRM-system - specialudviklet til revisorer
NextUs A/S, som har stor erfaring inden for IT-systemer til revisorer, udviklet nyt revisor CRM-system baseret på det nye produkt Microsoft CMR.
Det danske udviklingshus NextUs A/S er i gang med at udvikle en af de første danske brancheløsninger, der er baseret på Microsoft Business Solutions CRM. Den nye løsning er et CRM-system, der er specifikt rettet mod behovene i revisionsvirksomheder.
NextUs har tidligere udviklet produkterne ReviNotes og FRRNotes og har derigennem stor viden om kunderelationer og arbejdsprocesser i revisorbranchen.
"Tidligere har vi kun udviklet løsninger baseret på Lotus Notes. Så det har været et stort, men rigtigt skridt også at udvikle til Microsoft platformen," siger Asbjørn Riise, adm. direktør i NextUs A/S.
"Vi får adgang til flere kunder - og flere kunder får adgang til den viden, NextUs har om kunderelationer og håndtering af dem", siger Asbjørn Riise, NextUs om det kommende CRM-produkt, KundeBasen.
Den bedste CRM-løsning
Samtidig med at udviklingen af det nye revisor-produkt er igangsat, har NextUs indledt et tæt samarbejde med Microsoft og er blevet Microsoft Certified Partner.
Microsoft Danmark hilser NextUs velkommen som partner.
"Vi anskuer Microsoft CRM som en 'motor' med standardfunktionalitet. Via kompetente partnere som NextUs udvikles vertikale løsninger som KundeBasen, der er fuldstændig målrettet behovene i specifikke brancher. Herved får kunderne - i dette tilfælde revisorer - den bedste CRM-løsning," siger Thomas Parbst, chef for Microsoft Business Solutions.
Udover det kommende Microsoft CRM-baserede system til revisorer kan NextUs som Microsoft Certified Partner tilbyde salg, implementering og drift af Microsoft produkter.
Facts om KundeBasen
Følgende karakteriserer KundeBasen, NextUs' kommende CRM-produkt:
· Altid tilgængelig kundeinformation - 100% integreret med Microsoft Outlook
· Arbejd i Outlook eller direkte i Internet Explorer over internettet
· Er med på den bærbare computer - på samme måde som Outlook
· Værktøj til opgavehåndtering i virkomheden: Hvem laver hvad og til hvornår
· Kvalitetssikringsværktøj med standarder og paradigmer - altid ved hånden
· Styring af korrespondance og skrivelser til kunderne
· Logning af samtaler med kunderne - og opfølgning på samme
· Mulighed for integration til Microsoft Office og Microsoft Business Solutions Financials.
Relevant information
http://www.nextus.dk