Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/08-04   -   Pressemeddelelse

Gør SMS-boom'et professionelt!

Antallet af SMS'er er i hastig vækst. SureSMS-systemet giver virksomheder, der ønsker at udnytte potentialerne i SMS-mediet, et professionelt værktøj.

Boom'et i antallet af SMS'er får flere og flere virksomheder til at overveje, hvordan de kan gøre professionelt brug af SMS-mediet.

Processen hjælpes på vej af SureSMS, der giver virksomhederne et værktøj til målrettet og effektiv brug af SMS'er - til medarbejdere, kunder og leverandører samt til alarm ved overvågning.

SMS - et medie i hastig vækst
"I de kommende år vil brugen af SMS i virksomhederne stige voldsomt," siger Glen Mandsberg, direktør i Mutax A/S, som har udviklet SureSMS systemet.

Sidste år blev SMS-forbruget mere end fordoblet fra 2 til 4 mia. beskeder, og IT- og Telestyrelsen forventer, at antallet af sendte SMS'er også vil stige i år.

"I Mutax oplever vi, at mange virksomheder er i gang med at overveje, hvordan de bedst muligt kan gøre brug af SMS-mediet, så de skaber den ønskede effekt og samtidig sparer tid og penge," siger Glen Mandsberg.

SMS-etikette i sin vorden
Virksomhederne har fået adgang til et helt nyt medie og hermed nye måder, hvorpå de kan meddele sig til deres omverden på.

At bruge SMS'er til fyringer og sygemeldinger, som man har hørt om i løbet af sommeren, betegner Glen Mandsberg som en børnesygdom.

"I takt med at virksomhederne tager SMS i anvendelse som professionelt medie, vil der opstå en etikette, ligesom det er sket med tidligere teknologier," siger Glen Mandsberg, der påpeger, at indførelse af mail som kommunikationsform affødte tilsvarende grænseafprøvning og debat.

Effektiv SMS-brug
Blandt de organisationer, der allerede har taget SureSMS i brug, er Alfa Laval Nordic, RUC, København Kommunes Biblioteker, Tivoli Friheden og WHO:
- Når Tivoli Friheden i Århus har brug for en afløser til en aftenvagt, sendes der en SMS til den gruppe af mennesker, typisk studerende, der udgør "bruttotruppen" af afløsere
- Når københavnske låneres bogbestillinger er kommet hjem, sender bibliotekerne i Københavns Kommune SMS'er til lånerne
- Hvis der er uregelmæssigheder i den måde, serverparken i Alfa Laval fungerer på, sendes der automatisk en SMS til den driftansvarlige

Kort om SureSMS
Ved at anvende SMS-beskeder som alternativ til telefonopkald og breve, er der typisk både tid og penge at spare, ligesom der er det, når man bruger SMS'er til alarmering i forbindelse med overvågning.

SureSMS kan bl.a. anvendes til følgende (også flere funktioner i kombination):
- Implementering i omstillingsbord
- Masseudsendelse til medarbejdere
- Masseudsendelse til kunder, eksempelvis ved kampagner og konkurrencer
- Alarmering i forbindelse med serverovervågning
- Alarmering i forbindelse med overvågning af produktion
- Afgivelse af kommando til computer eller server
- Service til alle ansatte om at få mails videresendt til mobil

SureSMS Enterprise er et lille Windows-program, som installeres på en server (eller arbejdsstation). Til produktet hører et GSM-modem, og tilsammen fungerer program og modem som en mail-sms gateway. Når programmet er installeret, kan det konfigureres til at sende og modtage beskeder, udføre kommandoer og integreres til mailsystemer (fx Exchange/Outlook) eller andre tredjeparts produkter.

Mutax A/S
Mutax er et vidensbaseret softwarehus, som skaber holdbare produkter og løsninger ved at kombinere kundernes indgående kendskab til deres forretningsområde med den professionelle viden om softwareudvikling i Mutax.

Relevant information

http://www.mutax.com


Pressekontakt


Firma

InfoXpert
Fruebjergvej 3
2100 København Ø, Danmark

  +45 45 76 19 80
  +45 26 29 68 10

http://www.Infoxpert.dk

Modtag nyheder fra InfoXpert på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater