Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/09-04   -   Pressemeddelelse

Thy vil erobre verden med Axapta MasterClass

Thy Data Center Development søsætter ambitiøs Axapta MasterClass, rettet mod Microsoft Partnere verden over.

Thy Data Center Development A/S benytter Microsoft Løsningsforum 2004 til at lancere et nyskabende kursuskoncept, rettet mod både danske og internationale Microsoft Partnere.
MasterClass konceptet giver partnere i ind- og udland målrettet og individualiseret undervisning på meget højt niveau inden for bl.a. udvikling, performanceoptimering, webdesign og kvalitetssikring.

"Vores Axapta MasterClass gør det muligt for Microsoft Partnere at tage et kompetencemæssigt kvantespring", siger Ole Jauch, afdelingsleder i Thy Data Center Development A/S.

Mr. Axapta!
Siden Thy Data Center Development blev etableret i 2002, er viksomheden i stigende grad blevet brugt som ekspert-ressource af andre Microsoft Partnere og af Microsoft selv. Manden, der har gjort dette muligt, er Bjørn Møller Pedersen, som oprindelig var en af de drivende kræfter bag udviklingen af Axapta i Navision.
I dag er Bjørn Møller Pedersen chefudvikler og arbejder i spidsen for et team af tunge Axapta-eksperter i Thy Data Center Development.

Mærkbart kompetenceløft
"Thy Data Center Development har nogle af verdens dygtigste ressorucer inden for Axapta udvikling og udviklingsmetoder," siger Peter Ditlev Nielsen, partnerchef i Microsoft Danmark.

"Vi anbefaler varmt Axapta-partnere i ind- og udland at deltage, for via adgang til markedets dygtigste ressourcer vil de kunne opnå et mærkbart kompetence-løft. Dette løft kommer alle til gode - kunderne, parterne selv og selvfølgelig også Microsoft," siger Peter Ditlev Nielsen, Microsoft Danmark.

Allerede udenlansk interesse
Thy Data Center Development har allerede mærket interesse for sit MasterClass koncept, idet Microsoft Partnere i bl.a. Tyskland, Hong Kong og Singapore har udtrykt ønske om at deltage.
Derudover har man fået interessetilkendegivelser fra et stort antal danske Microsoft Partnere.
Trængsel i ERP-markedet
Der er trængsel i ERP-markedet, hvor leverandører som Microsoft, SAP og Oracle slås om markedsandele.

"I et marked, der er tæt dækket af ERP-produkter, bliver partnernes evne til at skabe individuelle ERP-løsninger en vigtig konkurrenceparameter.
Med vores nye kursuskoncepter vil vi skabe forudsætninger for, at Microsoft Partnere får en solid del af markedet, fordi de har en viden, der sætter dem i stand til at skabe optimale Axapta-løsninger," siger Ole Jauch, afdelingsleder i Thy Data Center Development A/S.

Flere kursuskoncepter
Thy Data Center Development lancerer i alt tre kursuskoncepter:
- MasterClass - et absolut high-end kursus, rettet mod de bedste Axapta-udviklere hos Microsoft Partnere i ind- og udland og specialtilrettelagt i forhold til deres konkrete behov
- BootStrap - et 3-6 måneders trænings- og undervisningsforløb, rettet mod nye partnere i Danmark og udlandet eller partnere, som for alvor ønsker at styrke deres Axapta-kompetence. Et BootStrap-forløb 'booster' partnernes kompetence og bringer dem op på et højt fagligt niveau
- InSource, et 'empowerment' koncept, rettet mod både danske og udenlanske partnere. Via InSource bliver partnerne tildelt Axapta-specialister, der støtter, coacher og udvikler partnernes egne medarbejdere, således at implementering og andre Axapta-projekter hos kunder foregår målrettet og med høj kvalitet

Yderligere information
Yderligere information om Thy Data Center Development A/S:

Ole Jauch, afdelingsleder, Thy Data Center Development, tlf, 96 170 470

Se desuden: http://development.thydatacenter.dk
BR>Thy Data Center Development A/S
Thy Data Center Development A/S er specialister inden for Axapta-udvikling og -optimering. Vores mål - som partner for både danske og internationale Microsoft Partnere - er at sætte nye og højere kvalitetsstandarder for udvikling af Axapta-løsninger samt at medvirke til at reducere Total Cost of Development i Axapta-udviklingsprojekter.

Relevant information

http://development.thydatacenter.dk


Pressekontakt


Firma

InfoXpert
Fruebjergvej 3
2100 København Ø, Danmark

  +45 45 76 19 80
  +45 26 29 68 10

http://www.Infoxpert.dk

Modtag nyheder fra InfoXpert på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater