Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/11-04   -   Pressemeddelelse

Thy Data Center opgraderer Grønlands Hjemmestyre

Total opgradering af verdens nordligste XAL-løsning! Thy Data Center har afsluttet en omfattende opgradering af regnskabsløsningen hos Grønlands Hjemmestyre. E-learning redskaber gjorde det muligt at nå ud til fjerne lokationer med ny viden.

Thy Data Center har med stor succes opgraderet Grønlands Hjemmestyres regnskabssystem og har i samarbejde med Hjemmestyret løftet systemets 300 brugere tilsvarende.

Omfattende - geografisk og funktionelt
Hjemmestyrets regnskabssystem er meget omfattende. Geografisk strækker den sig over et område, der svarer til afstanden fra Nordkap i Nordnorge til Rom i Italien.
Også funktionelt er løsningen omfattende - den samme basisløsning anvendes i 90 administrative enheder og af 300 brugere. Der er tale om meget forskellige typer enheder - fra Hjemmestyrets 14 direktorater til små og store institutioner fordelt over hele landet, fx sygehuset i Nanortalik og Handelsskolen i Nuuk. Hertil kommer administrative lokationer i København og Aalborg.
Den omfattende XAL-løsning blev oprindelig taget i anvendelse i 1993, og et større teknologisk løft var påkrævet.
Det var derfor en stor opgave at skabe det nye system, hvor både de oprindelige samt nye faciliteter er blevet programmeret fra grunden. Desuden kommer nye til i fremtiden, bl.a. anlægsstyring, rejseafregning og administration af lån.

E-learning
Nogle af Hjemmestyrets 90 enheder er meget små - og meget fjerntliggende.
Det har derfor været vigtigt at sørge for, at alle brugere med det samme havde de bedste muligheder for at håndtere det fornyede og opgraderede it-system - uanset om de var grønlandske eller danske, eller om de sad i Nuuk, Nanortalik eller København.
Kell Lauritsen, regnskabschef i Hjemmestyret, har været Hjemmestyrets interne projektleder. På hans foranledning udarbejdede Thy Data Center e-learning værktøjer med introduktion til det nye system i tekst, lyd og billede og på både grønlandsk og dansk.
"Vi har været meget glade for samarbejdet med Thy Data Center. De har været gode til at oversætte vores ønsker til teknologi.
Udover at de har den nødvendige kompetence og erfaring til at løfte en opgave som vores, har det været af stor betydning for os, at de er lydhøre og engagerede," siger Kell Lauritsen, der kendte til Thy Data Center, fordi virksomheden i forvejen har leveret løsninger til grønlandske virksomheder.
Undervejs i forløbet er 50 repræsentative brugere kommet med input om brugerbehov.
"Hermed har vi kunnet få en løsning, hvor både små og store enheder samt generelle og fagspecifikke arbejdsfunktioner er blevet tilgodeset," fortæller Kell Lauritsen, regnskabschef i Grønlands Hjemmestyre.

At flytte et land!
Hos Thy Data Center har projektleder Ole Malthe været ansvarlig for løsningen.
"Det har været et meget spændende og meget komplekst projekt. Dels har det teknologiske spring været stort, dels har der været tale om meget forskellligartede behov, som har skullet samles i én løsning," siger Ole Malthe.
Projektet blev derfor forberedt grundigt på baggrund af en omfattende kravspecifikation.
"Det er ikke hver dag, man er med til at flytte et lands administration! Det skulle ske på en gang, og det skulle gå godt første gang," siger Ole Malthe.
Efter at den egentlige opgradering er overstået med succes, er Grønlands Hjemmestyre nu i gang med forfinelse og videreudvikling af systemet.

Ekstraordinære resultater
Thy Data Center blev i september måned tildelt Microsoft Inner Circle Award på grund af sine ekstraordinære resultater inden for salg, kundetilfredshed og teknologianvendelse.
Om årsagen til virksomhedens resultater, der på den salgsmæssige side er skabt uden sælgere, siger adm. direktør Egon Østergaard:
"Det har aldrig været vigtige for os at være store eller kendte - derimod har det været vigtigt at være dygtige og opføre os på en måde, så kunderne har tillid til os og taler pænt om os.
Noget tyder på, at den slags værdier virker - selv i en branche, der er så hurtig og højtråbende som it-branchen," siger adm. direktør Egon Østergaard, Thy Data Center A/S.

Yderligere information
Egon Østergaard, adm. direktør Thy Data Center A/S, tlf. 96 170 170,
se desuden www.thydatacenter.dk
Kell Lauritsen, regnskabschef, Grønlands Hjemmestyre, tlf. 0029 346751, se desuden www.gh.gl.

Thy Data Center
Thy Data Center blev etableret i 1986, og har gennem hele sin levetid udelukkende baseret sine løsninger på Damgaard / Navision / Microsoft platformen. I hele perioden har virksomheden været kendetegnet af kontrolleret vækst, og flere selskaber er kommet til. I alt omfatter Thy Data Center koncernen følgende selskaber:

- Thy Data Center Administration A/S
- Thy Data Center A/S
- Thy Data Center Syd A/S, Kolding
- Thy Data Center Solutions A/S, Thisted
- Thy Data Center Development A/S, Birkerød
- Thy Data Center Aalborg A/S, Aalborg
- Thy Data Center Tunisie sarl (Tunesien)

Relevant information

http://www.thydatacenter.dk


Pressekontakt


Firma

InfoXpert
Fruebjergvej 3
2100 København Ø, Danmark

  +45 45 76 19 80
  +45 26 29 68 10

http://www.Infoxpert.dk

Modtag nyheder fra InfoXpert på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater