Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/05-05   -   Pressemeddelelse

Partnerskab mellem Teknologisk Institut og Thy Data Center Development

- Thy er de bedste i verden, siger Teknologisk Institut, der har indgået samarbejde med Thy Data Center Developments og taget Axapta masterclass ind i sit kursussortiment.

Teknologisk Institut og Thy Data Center Development har indgået en samarbejdsaftale, der gør det muligt for Teknologisk Institut at tilbyde Axapta masterclass.

"Der er ingen over og ingen ved siden af Thy Data Center Development, når det gælder Axapta-udviklingskompetence.

Derfor er vi meget glade for, at Thy Data Center Development vil undervise i vores regi," siger Esben Wolf, projektchef hos Teknologisk Institut.

Susanne Christoph, Centerchef for IT-Uddannelse, Teknologisk Institut hilser også partnerskabet velkomment:

"Vores mål er at gøre de bedste it-kurser tilgængelige for danske virksomheder. Derfor er det interessant for os at have et samarbejde med Thy Data Center Development, der leverer Axapta-udviklingskurser i verdensklasse".

Umiddelbart tilbyder Teknologisk Institut Axapta masterclass kurserne i Danmark, men man er opmærksom på, at kurserne også er interessante i et internationalt perspektiv.

Fokus på deltagernes udbytte frem for profit
Om baggrunden for masterclass-konceptets succes siger Thy Data Center Development:

"masterclass-konceptet har et indhold, der er fuldstændig rettet mod målgruppens behov - ikke kun behovet hos den enkelte kursusdeltager, men også hos den virksomhed, der sender deltagere på kursus.

Vi sørger for, at den nye viden forankres i virksomheden, bl.a. fordi kursisterne udarbejder debriefing-materiale ved kursets slutning og forholder sig til, hvordan de vil give viden videre, når de kommer tilbage efter kurset," siger Ole Jauch, adm. direktør i Thy Data Center Development.

"Desuden følger vi op over for deltagerne et stykke tid efter kurset - vores ansvar stopper ikke, fordi kursisternes faktura er betalt," siger Ole Jauch, Thy Data Center Development.

Microsoft som kunde
Thy Data Center Development er de eneste i verden, der leverer et formaliseret videregående uddannelsesprogram for Axapta-udviklere.

"En high-end Axapta-uddannelse kan ikke være i bedre hænder end hos Thy Data Center Development, der råder over nogle af verdens dygtigste ressourcer inden for Axapta-udvikling og udviklingsmetoder," siger Peter Ditlev Nielsen, partnerchef i Microsoft Danmark.

Microsoft Danmark nøjes ikke med at tale om kvaliteterne ved Axapta masterclass konceptet:

"Vi har brugt det selv - forstået på den måde, at Microsoft har tilbudt kurset til udvalgte partnere og finansieret en del af kursusprisen.
Videreuddannelse af vores kanal kommer både partnerne, kunderne og Microsoft til gode," siger Peter Ditlev Nielsen, Microsoft Danmark.
Kurset er faldet i god jord hos Microsofts partnere:

"Det er efter min mening et kursus, som alle der arbejder med udvikling i Axapta burde gennemgå," siger konsulent Thomas Paarse Andersen, Ementor, der suppleres af Torben Mønster, Bredana Systemudvikling A/S, der påpeger et højt fagligt niveau og en stor ekspertise i undervisningen.

Thy Data Center Development A/S
Thy Data Center Development A/S er specialister inden for Axapta-udvikling og -optimering. Vores mål - som partner for både danske og internationale Microsoft Partnere - er at sætte nye og højere kvalitetsstandarder for udvikling af Axapta-løsninger samt at medvirke til at reducere Total Cost of Development i Axapta-udviklingsprojekter.

Relevant information

http://www.x-masterclass.com


Pressekontakt


Firma

InfoXpert
Fruebjergvej 3
2100 København Ø, Danmark

  +45 45 76 19 80
  +45 26 29 68 10

http://www.Infoxpert.dk

Modtag nyheder fra InfoXpert på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater