Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/05-05   -   Pressemeddelelse

Scott/Tiger leverer solidt overskud i første regnskabsår

Scott/Tigers første regnskabsår bød på solidt overskud og etablering af datterselskab i Schweiz som en fremskudt post mod den internationale pharmaindustri.

Scott/Tiger A/S fik i første regnskabsår et overskud før skat på 1,3 mill. og omsatte for 8,4 mill DKK. Selskabet er gået fra to ansatte i september 2003 til 15 ansatte ved udgangen af 2004.

"Vi er meget tilfredse med udviklingen i selskabet. Udover at leve op til egne mål og budgetter har vi fået opbygget en særdeles erfaren og motiveret stab af medarbejdere," siger Torben Bolvig, adm. direktør for Scott/Tiger A/S.

"Herudover har vi etableret et selskab og overtaget WM-datas aktiviteter i Schweiz. Også her har vi fokus på ydelser inden for Oracle's teknologi, primært rettet mod den internationale pharmaindustri".

Scott/Tigers aktiviteter består af salg af konsulent- og serviceydelser til virksomheder og organisationer, som baserer hele eller dele af deres IT-drift på produkter fra Oracle. Scott/Tiger har i perioden fokuseret på øget viden indenfor bl.a. portal-teknologi og applikations-servere.

"For de kommende år vurderer vi, at vi vil se en yderligere skærpelse i brugen af ny informationsteknologi. Vi forventer især en kraftig vækst indenfor portal-løsninger, hvor teknologien nu åbner nye muligheder for integration af virksomhedsdata. Derudover forventer vi en øget opgavemængde inden for opgradering af eksisterende client/server-applikationer. Vi har brugt det forløbne år til at geare os til at hjælpe vores eksisterende og nye kunder."

"Vores mål er at fortsætte ekspansionen, både på det danske og på det europæiske marked. Forventningen til det kommende år er en vækst på 50 % i 2005 samt at vedblive med at assistere kunder med at skabe resultater og vækst ved optimal udnyttelse af eksisterende og nye IT-investeringer," slutter Torben Bolvig, adm. direktør i Scott/Tiger.

Scott/Tiger
Scott/Tiger A/S er førende i Danmark, hvad angår Oracle-viden og -erfaring. Vi kombinerer teknisk konsulentbistand med forretningsmæssig forståelse. Hermed kan vi assistere vores kunder med at skabe resultater og vækst ved optimal udnyttelse af eksisterende og nye it-investeringer.

Relevant information

http://


Pressekontakt


Firma

InfoXpert
Fruebjergvej 3
2100 København Ø, Danmark

  +45 45 76 19 80
  +45 26 29 68 10

http://www.Infoxpert.dk

Modtag nyheder fra InfoXpert på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater