Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/02-07   -   Pressemeddelelse

Fusionsaftale mellem udfordrere inden for Business Intelligence

De to Business Intelligence-virksomheder SOFTWAREIQ og BI Partner indgår fusionsaftale. Målet er synergi og øget styrke i takt med det hastigt voksende danske marked for BI.

For at være rustet til den stigende efterspørgsel efter BI-løsninger har SOFTWAREIQ og BI Partner indgået en fusionsaftale. Samlet som én virksomhed under navnet SOFTWAREIQ vil man udfordre de traditionelle BI-leverandører.

Kai Ettrup, der tidligere stod i spidsen for BI Partner, bliver administrerende direktør. Martin Memborg, der stod i spidsen for SOFTWAREIQ, bliver salgsdirektør. Det samlede medarbejderantal er 22, med ca. halvdelen placeret i København og halvdelen i Århus.

BI er 'business as usual'
Det danske erhvervsliv tager i stigende grad Business Intelligence til sig. I dag er BI blevet så meget 'business as usual', at virksomheder og organisationer i stigende grad fravælger de dyre løsninger fra traditionelle BI-leverandører og vælger løsninger, der er baseret på åbne standarder.

"I SOFTWAREIQ udvikler vi BI-løsninger, der er baseret på Microsoft standarder. Hermed kan vi udvikle applikationer, der i kvalitet og sikkerhed svarer til de traditionelle BI-leverandørers produkter, men til en helt anden pris og mere moderne og brugervenlige," siger Kai Ettrup, der bliver adm. direktør i SOFTWAREIQ.

De tider er forbi, hvor det kun var de traditionelle leverandører, der kunne levere solide BI-løsninger.

"Vi har kunder inden for bl.a. finans, detail, forsyning og den offentlige sektor. Og helt generelt er vores kunder glade for at få stabile BI-produkter uden at skulle betale for udvikling af den dybe tallerken!," siger salgsdirektør Martin Memborg.

En af følgerne ved en ny generation af BI-løsninger og -priser, er ifølge Martin Memborg, at BI i dag ikke kun bruges i meget store virksomheder i hhv. den private og offentlige sektor:
"Vi oplever et regulært boom, fordi et nyt prisniveau gør BI tilgængeligt som et professionelt værktøj for et nyt segment af virksomheder"

Danmark - BI-marked i bevægelse
Ifølge The OLAP Report er Microsoft den mest anvendte platform for BI-løsninger på verdensplan.

Selvom Danmark traditionelt har været mere konservativ end resten af verden, hvad angår valget af BI-leverandører, ser denne tendens ud til for alvor at slå igennem i de kommende år.

"Med forenede kompetencer og som specialister inden for Data Warehouse og BI-løsninger forventer vi at gå en travl tid i møde," siger Kai Ettrup.

SOFTWAREIQ, der er Microsoft Gold Partner, har både en konsulent- og en udviklingsafdeling og leverer såvel standardsoftware som kundetilrettede løsninger.

Hos Microsoft Danmark hilser man fusionsaftalen velkommen:
"Det er to overordentlig kompetente virksomheder, som nu samler tropperne og bliver én. Slutkunder på begge sider af Storebælt får hermed adgang til en omfattende viden og erfaring inden for Business Intelligence," siger Bjarne Riis, Salgsdirektør i Microsoft Danmark.

Yderligere information

Kai Ettrup, adm. direktør, tlf: 8619 0688, mobil: 4076 1100
Martin Memborg, salgsdirektør, tlf: 4556 1100, mobil: 2127 2526

SOFTWAREIQ - Business Intelligence for fremtiden
SOFTWAREIQ er et af Danmarks få dedikerede Business Intelligence løsningshuse.
Vi leverer BI-løsninger, hvor funktionalitet, kvalitet og sikkerhed går hånd i hånd med en fornuftig Total Cost of Ownership, til større danske virksomheder og organisationer.

Relevant information

http://www.softwareiq.dk


Pressekontakt


Firma

InfoXpert
Fruebjergvej 3
2100 København Ø, Danmark

  +45 45 76 19 80
  +45 26 29 68 10

http://www.Infoxpert.dk

Modtag nyheder fra InfoXpert på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater