Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/10-07   -   Pressemeddelelse

Juniper Networks´ UAC 2.1 - giver nu også sikkerhed for ressourcehåndtering!

Junipers løsning til endepunktssikkerhed, Unified Access Control - UAC - kommer nu i version 2.1. Og selv om cifrene kunne indikere, at der er tale om en mindre opgradering, er virkeligheden en anden: Med version 2.1 er UAC nemlig et modent produkt med en række forbedringer og nye features til stor fordel for kunderne.

Der er i den nye version fuld understøttelse af Microsoft Windows Vista og MacOS. Men det er på integrationssiden, at UAC 2.1 virkelig har flyttet sig. UAC 2.1 integrerer nu med Junipers IPS-platform.

Datatrafik kan prioriteres for at sikre de vigtige opgaver...
Hvor UAC tidligere fokuserede på at tjekke på selve opkoblingen - om status for endepunkt og bruger var tilfredsstillende - så er der med integration til IDP nu mulighed for at se på trafikkens karakter og tildele ressourcer herefter.

- Sikkerhed er i dag mere end blot "adgangssikkerhed", forklarer Nicolai Sølling, Systems Engineering Manager for EMEA-North.
- Når man taler om sikkerhed, er det i lige så høj grad et spørgsmål om sikkerhed for oppetid. Og her spiller tildelingen og brugen af ressourcer en vigtig rolle.

Med UAC 2.1 er det med andre ord slut med, at brugerne skal kæmpe om ressourcerne. Hvis en person i regnskabsafdelingen bruger tid på at laste det seneste opera-hit ned på sin maskine, er der nu mulighed for, at virksomheden på forhånd kan have indlagt netværkspolitiker, der sikrer, at første prioritet på båndbredde går til kollegaen, som kører en database-synkronisering eller arbejder med ERP-data. Og selvfølgelig kan integrationen med IDP også benyttes til at håndhæve politiker, der mere konkret hindrer visse typer af ressourceforbrug alt efter brugerens profil.

Bredere understøttelse og mere fleksibel opkobling...
Yderligere er den nye version af UAC fra Juniper Networks udstyret med bredere understøttelse af EAP end de tidligere versioner. Der er således adgang til opkobling mod et langt bredere udsnit af markedets netværksenheder.

Hvad angår understøttelse af Windows-platformen, så indeholder UAC 2.1 en lille ekstra forbedring. Nu tjekker systemet nemlig også, hvilke Windows-patches, som endepunktet er udstyret med. Det kan bruges til at håndhæve politikker, der netop giver adgang til netværkets ressourcer alt efter, hvor opdateret endepunktet er i forhold til sin version af Windows.

Af yderligere forbedringer kan nævnes, at UAC 2.1 nu ikke blot giver brugeren besked, hvis opkoblingspunktet ikke er i overensstemmelse med politikkerne. Hvis endepunktet f.eks. ikke er udstyret med den seneste virusopdatering, kan UAC 2.1 i stedet for blot at nægte brugeren adgang nu iværksætte den pågældende opdatering og virustjek af endepunktet.

Læs mere i den internationale pressemeddelelse!

Relevant information

http://www.juniper.net


Pressekontakt


Firma

InfoXpert
Fruebjergvej 3
2100 København Ø, Danmark

  +45 45 76 19 80
  +45 26 29 68 10

http://www.Infoxpert.dk

Modtag nyheder fra InfoXpert på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater