23/11-10
-
Pressemeddelelse
Kunstfotograf Ingrid Bugge fortæller om sit arbejde med sensualitet i galleri Kunst Huset på Frederiksberg
Lørdag d. 4. december 2010
Kunstfotograf Ingrid Bugge, der har atelier i det kunstneriske værksteds¬fællesskab Skabelonloftet på Refshaleøen i København, er lørdag d. 4. december en del af en større udstilling og arrangement i galleri Kunst Huset på Frederiksberg.
Under den fælles udstilling "Sensuelle Landskaber" har Ingrid Bugge repræsenteret størstedelen af sine værker fra fotoserien "Det Sensuelle Menneske" - En række sanselige fotografier med fokus på sensualitet og kvindelighed taget dels i Danmark og dels i Ingrids studie i Toronto i Canada.
Ingrid Bugge ønsker med sin del af udstillingen at give de besøgende mulighed for at fordybe sig i en serie af smukke og sensuelle fotoværker. Og denne dag i galleri Kunst Huset vil Ingrid også fortælle historierne bag de enkelte værker.
De besøgende vil kunne høre om, hvordan Ingrid arbejder med at få sensualiteten frem i sine fotos, hvordan hun arbejder med sine modeller, og hvordan hun bruger sine egne erfaringer og iscenesættelser til at frembringe et stærkt sensuelt udtryk. Ingrid Bugge siger om sit arbejde med den sensuelle menneskekrop, at arbejdet er som en rejse, hvor hun søger at formidle glimt af sensualitet og kvindelighed...
"Mange gange er vores kroppe stive og bekymrede - Jeg ønsker at vise, hvad der sker, når vi giver slip og overgiver os." - Ingrid Bugge
Ud over at se fotoværker af Ingrid Bugge og værker af andre kunstnere samt høre foredrag er der på denne dag i galleri Kunst Huset også mulighed for at høre koncert med sangeren og guitaristen Thomas Negrain, der underholder med egne moderne danske pop-viser.
Udstillingen "Sensuelle Landskaber" på galleri Kunst Huset og Ingrid Bugges værker fra serien "Det Sensuelle Menneske" kan ses frem til lørdag d. 29. januar 2011.
Ingrid Bugges deltagelse i arrangementet er støttet af Frederiksberg Kommune
Hvornår Lørdag d. 4. december 2010 kl. 13-16
Adresse Galleri Kunst Huset, Vodroffsvej 19, 1900 Frederiksberg C
Entré Fri
Program Kl. 13.30: Foredrag med Ingrid Bugge Kl. 14.30: koncert med sanger og guitarist Thomas Negrain
Udstillingsperiode frem til lørdag d. 29. januar 2011 (Galleri Kunst Husets normale åbningstider: tirsdag - fredag: 13-18 og lørdag:11-15)
Kontakt Manager for fotograf Ingrid Bugge, Maria Holm Nielsen tlf.: 40 28 86 46 eller manager@ingridbugge.com
For mere information www.ingridbugge.com
Relevant information
http://www.ingridbugge.com