11/11-09
-
Pressemeddelelse
Iværksættervirksomhed indbyder Danmarks hackere til at bryde ind i Amazon
Når der i aften afholdes møde i organisationen OWASP (Open Web Application Security Project), står iværksættervirksomheden Inspekt på talerstolen for at tale om hvordan de bruger Amazon's cloud computing platform.
Cloud teknologi er en af tidens helt store samtaleemner i IT kredse, og specielt sikkerheden omkring brugen af cloud teknologi har været til diskussion.
I den forbindelse vil Inspekt i aften indbyde danske sikkerhedseksperter og hackere til at afprøve sikkerheden i Inspekts endnu ikke lancerede version af log analyse værktøjet, InspektOne, som er afvikles 100% på Amazon's cloud teknologi.
Der sættes en iPod på højkant til de første, som klarer en af de to opgaver, som Inspekt i aften stiller i Symbion i Lyngby til OWASP mødet.
Læs mere på virksomhedens blog (blog.inspekt.dk).
OM INSPEKT
Inspekt er en dansk iværksætter virksomhed stiftet i 2006 med det formål at hjælpe IT afdelinger til bedre drift og sikkerhed gennem effektiv håndtering og intelligent analyse af logs. Virksomheden baserer i dag sin løsning på en kombination af cloud computing, software-as-a-service forretningsmodel og innovativt software design. Sidste år deltog virksomheden i GazelleGrowth programmet for vækst iværksættere og vandt samme år "Excellence in Architecture" prisen ved Microsofts TechFest.
Senest er Inspekt den første danske software virksomhed optaget i Amazons Web Services App Catalog.
Relevant information
http://www.inspekt.dk