Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/07-10   -   Pressemeddelelse

Henrik Stanley-Madsen ny Administrerende Direktør i Installers A/S

Henrik Stanley-Madsen, 45 år, er pr. 1. august udpeget som ny Administrerende Direktør for IT-infrastruktur konsulentvirksomheden Installers A/S. Installers nuværende direktør Christian Jacobsen, som midlertidigt har fungeret i rollen de sidste 10 mdr. efter en af de oprindelige stifteres afgang, fortsætter i virksomheden i sin gamle rolle som Salgsdirektør.

Henrik kommer fra en stilling som Director Solutions & Strategic Alliances i den globale IT-virksomhed Dell, hvor han har været siden 2006. Henrik Stanley-Madsen har i gennem mange år været en del af topledelsen i en række større IT virksomheder i Danmark og udlandet..

"Jeg glæder mig meget til at lære virksomheden og medarbejderne at kende, og komme i gang med opgaven. Installers har været igennem en spændende udvikling i de senere år og er en organisation med et stort strategisk potentiale. Det ser jeg frem til at være med til at udvikle i tiden fremover," siger Henrik Stanley-Madsen.

Professionaliseringen af Installers fortsætter
Installers har gennem de sidste 9 år drevet, designet og implementeret en lang række IT-infrastruktur løsninger hos danske virksomhed og organisationer.

Viden om IT-infrastruktur bliver mere og mere specialiseret samt kritisk for forretningen. Installers arbejder løbende på at forblive den mest værdiskabende og professionelle konsulentvirksomhed på markedet for Microsoft baserede infrastruktur konsulentydelser og projekter.

"Det er min fornemmeste opgave at bygge videre på fundamentet for at Installers kan fortsætte med at skabe værdi for vores kunder og aktionærer," og "Med de nye teknologier som vores partnere udvikler i kombination med et marked som er på vej ud af en recession, så er potentialet tilstede for en vækststrategi for Installers, det vil være mit fokus på kort sigt" siger Henrik Stanley-Madsen.

Om Installers A/S
Installers er Danmarks foretrukne arbejdsplads for topkvalificerede Microsoft infrastruktur konsulenter. Installers og søsterselskabet ProActive har indgået et tæt strategisk samarbejde med fokus på at kunne levere væg-til-væg løsninger på Microsoft teknologi.

Relevant information

http://www.installers.dk


Pressekontakt


Firma

Installers A/S
Rosenørns Alle 1
1970 Frederiksberg C, Danmark

  7240 3358
  7240 3358

http://www.installers.dk

Modtag nyheder fra Installers A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire