Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/02-10   -   Pressemeddelelse

Bogen vi har ventet på i mere end 25 år...

Mystik & Videnskab

Ny bog fra forfatteren Alex Riel

Bogen vi har ventet på i mere end 25 år...
Skrev Per Bruus-Jensen forfatter til 20 bøger

Præsentation
Astronauten Edgar Mitchell var på vej hjem med Apollon 14 fra en vellykket månelanding. I den roterende rumkapsel på vej mod Jorden betragtede han den funklende stjernehimmel og den blå planets tilsynekomst. Pludselig var han i en tilstand uden for tid og rum, hvor hans krop var et med universet og han iagttog fra universets perspektiv. I de få øjeblikke oplevelsen varede, erkendte han at universet var et levende væsen med dimensioner, som langt overgår vores nuværende forstand. For ham var det en oplevelse der overgik månelandingen, og det ændrede hans liv fremover.

Mange mennesker, der har været nær døden, beretter om ud af kroppen-oplevelser, hvor de ser lokalet, de befinder sig i, fra en synsvinkel oppe fra lofthøjde. Et nyt stort FN-støttet forskningsprogram: The AWARE-study vil indenfor tre år undersøge dette, ved at placere symboler, der kun kan ses fra lofthøjde, på 25 skadestuer i USA og England (www.mindbodysymposium.com). 1500 mennesker, der bringes ind med hjertestop og genoplives, vil blive spurgt om de har oplevet noget. Ifølge tidligere undersøgelser af nærdødsoplevelser har mellem 10-20 % haft en ud af kroppen-oplevelse, og hvis nogle i denne undersøgelse også kan beskrive symbolerne, er det et stærkt indicium for at deres bevidsthed rent faktisk har forladt kroppen.

Hvad betyder det for vores kulturs verdensbilleder hvis dette forsøg lykkes?
Mange mennesker har haft mystiske oplevelser, som Edgar Mitchells, og der findes mange forskningsresultater som ikke passer med naturvidenskabernes traditionelle verdensbillede, hvor man opfatter verden som en stor maskine. Til gengæld passer sådanne erfaringer fint med naturvidenskabernes nyeste opdagelser fra kvantefysikken, hvor man undersøger naturens mindste processer. Her viser det sig at alt er forbundet, og at vi eksisterer i et ukendt hav af subtil energi og information, som findes overalt. Der findes ligeledes hundredvis af videnskabelige undersøgelser som indikerer, at mennesker med deres bevidsthed kan forbinde sig med andre mennesker og steder, på tværs af tid og rum.

Det er måske disse dimensioner som Edgar Mitchell og mennesker med nærdødsoplevelser har været i kontakt med?

Er det her mystik og videnskab mødes? Hvorfor forsker vi ikke mere intensivt i dette? Og hvad ville en sådan ny naturopfattelse betyde for vores syn på livets mening? Kunne det give menneskeheden en ny global identitet, hvis vi vidste, at vores krop og bevidsthed er forbundet med alt i universet? Hvilke værdier bliver hermed vigtige?

Bogen: Mystik & Videnskab omhandler denne nye epokegørende forskning og relaterer den til en lang tradition af mystikere, der har haft disse oplevelser. Bogen viser hvorledes sådanne oplevelser ikke er mystiske, men derimod helt i overensstemmelse med den nye forskning inden for naturvidenskabernes forskningsgrene og den nye bevidsthedsforskning. Det peger hen på hidtil ukendte dimensioner i virkeligheden.

Bogen kan bestilles via landets boghandlere, forlag1.dk, Nordisk Impuls, eller Det Holistiske Universitet.
Forfatter: Alex Riel. Cand. Mag. Filosofi
Kontakt: info@detholistiskeuniversitet.dk
Tel: 3321 2573
www.detholistiskeuniversitet.dk

Relevant information

http://www.livsfilo.dk


Pressekontakt


Firma

Institut for Praktisk Livsfilosofi
Slesvigsgade 31, 4th.
1762 Kbh.V, Danmark

  33212573
  23982862

http://www.livsfilo.dk

Modtag nyheder fra Institut for Praktisk Livsfilosofi på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater