28/11-08
-
Pressemeddelelse
Fokus på kvalitet
Intelligent Systems styrker projektgennemførsel og kompetenceudvikling, som en del af strategien om at sikre virksomhedens høje kvalitetsniveau.
Intelligent Systems har valgt at starte et omfattende kompetenceudviklingsprojekt for at styrke evne og kompetencer indenfor projektgennemførsel. Som led i forløbet vil virksomheden udvikle en projektmodel, der binder projekt-standarder fra industriel automatisering sammen med elementer fra agile projektmetoder som LEAN og SCRUM. Der arbejdes tillige med metoder, der kan kvalitetssikre kompetenceudviklingen hos Intelligent Systems.
Intelligent Systems´ eksistensberettigelse er netop at være i besiddelse af de kompetencer, der sikrer et højt kvalitetsniveau i gennemførsel af projekter samt støtte kunderne i udvikling af større automatiserede systemer. Hvad enten Intelligent Systems´ medarbejdere arbejder på projekter for Intelligent Systems eller indgår i projekter hos kunderne, er deres kompetencer indenfor projektgennemførsel og teknologi essentielle.
Kompetenceudviklingsprojektet gennemføres som et ´projekttræningsforløb´, hvori fokus ligger på at træne projektgennemførsel mere end at lære teori. Træningen foregår derfor altid som en dobbelt-proces, hvor der gennemføres en opgave i praksis. Det er vigtig at det er en opgave, som virksomheden skal have udført som en del af forretningen. Samtidigt med trænes de færdigheder, der skal til for at gennemføre opgaven mere effektivt. Altså proces og produkt samtidigt.
Som konsulent til projekttræningsforløbet har Intelligent Systems valgt Stig Villadsen, som har mange års erfaring i at styrke virksomheders projektarbejde. Stig Villadsen har siden 2000 været selvstændig konsulent, men arbejdet med projekttræning siden 1989. Ind imellem tager Stig Villadsen opgaver som ledende roller i kundeprojekter, for at vedligeholde sin praktiske viden omkring projektledelse.
Om Intelligent Systems siger Stig Villadsen: "Intelligent Systems er en utrolig spændende virksomhed. Det er en lille virksomhed, der er i stand til at holde fokus på de rigtige ting. Skulle jeg sammenligne Intelligent Systems med en bil, er det en Audi, som står for top kvalitet, der virker - også hver gang. Den er moderne og fremsynet. Intelligent Systems sætter kvalitet højt og leverer en vare, der virker hver gang, den er leveret til tiden og tilpasset kundens behov - altså top kvalitet. Intelligent Systems har mulighederne for at blive en stor virksomhed, hvis de holder fokus på deres kvaliteter."
Projekttræningsforløbet, som Intelligent Systems netop har startet er støttet af vækstprogrammet ´Flere Virksomheder i Vækst´. Intelligent Systems fik øjnene op for projektet gennem chefkonsulent Betty Nørgaard Nielsen fra Mariager Fjord Erhvervsråd. Betty Nørgaard Nielsen så mulighederne i Intelligent Systems og fik Væksthus Nordjylland med på banen, hvorefter Intelligent Systems og projektet blev vurderet og godkendt til vækstprogrammet.
Projekttræningsforløbet skal løbe over det næste års tid, og Intelligent Systems forventer, at det vil resultere i, at virksomheden kan styrkes og fortsætte sin vækst. Målet er i 2011 at have en omsætning på 20 mio. og 20 ansatte, hvilket er en vækst på ca. 13 mio. i omsætning og en tilgang på 13 medarbejdere over 3 år.
Relevant information
http://www.intelligentsystems.dk