Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/12-12   -   Pressemeddelelse

Internetstores åbner cykel- og outdoorshops i Danmark

Lige i tide til julesalget har onlinevirksomheden internetstores åbnet yderligere en række internationale Bikester og CAMPZ onlineshops rundt om i Europa. De fem nye butikker, bikester.dk, bikester.se, bikester.es, campz.dk og campz.es, har netop slået deres virtuelle døre op i tre nye lande - Danmark, Sverige og Spanien.

Juni 2012 bød på to internationale butiksåbninger med bikester.nl og campz.nl i Holland. Med udvikling og lancering af fem nye butikker lige op til julesalget tager internetstores nu endnu et stort skridt videre i deres europæiske ekspansion.

Med de nye lanceringer er internetstores nu aktive i ni europæiske lande - foruden de nye lande, var virksomheden nemlig allerede til stede i Tyskland, Østrig, Schweiz, Frankrig, Belgien og Holland.

"Det var en afgørende faktor for os at kunne åbne de nye butikker op til julesalget,"forklarer internetstores CEO og grundlægger, René Marius Köhler. "Vi er nu spredt ud over det meste af Europa og ser frem til at kunne levere vores produkter og services til en bredere kundegruppe, direkte fra vores logistikcenter i Esslingen".

internetstores sender varer til kunder over hele Europa fra hovedkvarteret, som ligger nær Stuttgart i Tyskland. Her er man i øjeblikket i gang med en større modernisering af logistikanlægget for at sikre et hurtigere og mere effektivt ordreflow. Det nye logistiksystem vil gøre det muligt at afsende ca. 12.000 pakker dagligt, hvilket gør virksomheden i stand til at håndtere de mange internationale ordrer. På både Bikester og CAMPZ lyder leveringsløftet "Bestil inden kl 16.00, og vi sender samme dag".

Om internetstores

Med butikkerne fahrrad.de, Bikester og CAMPZ har internetstores positioneret sig som specialister inden for kategorierne Outdoor & Bikes. Foruden de internationale sider driver virksomheden yderligere to cykelbutikker, Bikeunit og Brügelmann.

CEO og grundlægger af virksomheden er 30-årige René Marius Köhler. Fordelt på hovedkontoret i Esslingen og det internaitonale kontor i Berlin har internetstores ca. 250 ansatte, som i fællesskab formåede at omsætte for 60 mio euro i finansåret 2011/2012.

Foruden det enorme udvalg af cykler og outdoor udstyr er internetstores kendt for deres kundeservice, og har gennem årene modtaget adskillige priser og awards:

I 2007 modtog fahrrad.de en "Online Shop of the Year" award fra det tyske fagmagasin "Der Versandhausberater" og i 2008 en "Shop Usability Award". internetstores var desuden blandt finalisterne til "den Tyske Internetpris", og virksomhedens grundlægger, René Marius Köhler, vandt den regionale award "Motivator of the Nation", som tildeles innovative virksomheder, som står frem som gode eksempler for andre erhvervsdrivende. Det efterfølgende år var René Marius Köhler finalist ved et "Entrepreneur of the Year"-arrangement i Tyskland.

I 2010 vandt internetstores en "TOP 100" award, da de blev udnævnt til at være blandt de 100 mest innovative mellemstore virksomheder i Tyskland. Samme år modtog internetstores den tyske "Grundlæggerpris". Primo 2011 blev internetstores tildelt "TOP JOB" status for at være blandt de bedste arbejdspladser i landet. Senest er internetstores blevet en del af det tyske "Fair Company" program, der er en hyldest til virksomheder og organisationer, som gør en ekstra indsats for praktikanter og elever. René Marius Köhler var blandt finalisterne ved "Entrepreneur of the Year" i 2011 og 2012.

Relevant information

http://www.internetstores.com


Pressekontakt


Firma

internetstores GmbH
Torstrasse 218
10115 Berlin, Danmark

  +49 711-93305-302

http://www.internetstores.com

Modtag nyheder fra internetstores GmbH på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater