01/06-16
-
Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder presses på likviditeten af store selskaber
Den nyeste European Payment Report fra Intrum Justitia viser, at små og mellemstore virksomheder (SMV) presses på likviditeten, af store selskabers cash flow management i hele Europa.
· Næsten hver femte danske SMV oplever, at deres likviditet er presset på grund af forsinkede betalinger fra deres kunder.
· En andel svarende til 7.7 millioner europiske virksomheder siger, at hurtigere betalinger fra kunder ville gøre det muligt, at ansætte flere medarbejdere. Næsten halvdelen af de danske virksomheder er overbeviste om, at deres kunder bevidst tilbageholder betalingen til efter fakturadatoens forfald.
Forsinkede betalinger, samt lange betalingsfrister, skaber problemer for virksomheder i Danmark. Konsekvenserne heraf er mistede arbejdspladser og vækstmuligheder. Ifølge Intrum Justitias årlige European Payment Report er næsten hver femte SMV presset på likviditeten og 5 procent føler at deres overlevelsesgrundlag er truet.
Derudover forudser 6 procent af SMV'erne, at risikoen fra deres debitorer vil stige i løbet af de næste 12 måneder. Forsinkede betalinger er generelt en hindring for nyansættelser, hvilket opleves af 3 procent af SMV'erne og hele hele 6 procent når det gælder de større virksomheder - faktisk afslører Intrum Justitias undersøgelse, at flere end 6.000* virksomheder i Danmark, ville kunne ansætte flere, hvis de modtog betaling inden for en kortere tidsperiode, end i dag.
SMV'ernes likviditet presses især af de store og multinationale selskaber. Hele 58 procent af de danske SMV'er er blevet bedt om længere betalingsfrister af store og multinationale selskaber og 43 procent har set sig nødsaget til at acceptere. På europæisk plan, ligger dette på henholdsvis 43 og 45 procent.
Mikael Ericson, CEO for Intrum Justitia koncernen, udtaler "Det er et markedssvigt, der koster jobmuligheder for millioner af europæere, at store selskaber bevidst tvinger SMV'er til at finansiere deres cash flow. Hele to ud af fem SMV'er på europæisk plan siger, at forsinkede betalinger hindrer virksomhedens vækst. At store virksomheder bruger deres meget mindre underleverandører til at agere financier af deres egne cash management processer er ikke kun forkert, det skaber også en ubalance i samfundet. "
Næsten halvdelen af de danske virksomheder hævder, at "bevidst forsinket betaling" er blandt de primære årsager til betalingsforsinkelse, hvilket tyder på, at dette problem i vid udstrækning kunne løses ved nye holdninger og retningslinjer.
"At lægge pres på mindre virksomheder til at acceptere længere betalingsfrister, for herved at skabe ustabilitet, usikkerhed og færre jobmuligheder, kan ikke være i nogen virksomhedslederes langsigtede interesse," fortsætter Ericson. "Tværtimod er der en sammenhæng mellem virksomhedernes ansvar for kortere betalingsfrister og en reduktion i deres langsigtede risiko. Jeg er overbevist om, at spørgsmålet omkring rimelige betalingsbetingelser bør løftes højt op på ledelsens agenda og blive en integreret del af en moderne virksomheds samlede indsats for bæredygtighed.
Forsinkede betalinger og/eller lange betalingsfrister er skadelige for virksomheder af alle størrelser, men SMV'erne er mindre beskyttet. Faktisk hævder 47 procent af de små og mellemstore virksomheder, at de hverken benytter sig af bankgarantier, kreditforsikringer, kredittjek, forudbetaling, inkasso eller factoring, for at beskytte sig mod dårlige betalere. Dette er væsentligt flere end for Europa, hvor 28 procent ikke benytter sig af disse forholdsregler. Det tilsvarende tal for store virksomheder er 26 procent (9 procent for Europa). Dette misforhold illustrerer meget godt, hvor ekstremt sårbare små og mellemstore virksomheder er.
Relevant information
Pressemeddelelse: Små og mellemstore virksomheder presses på likviditeten af store selskaber
Firma
Intrum A/S
Kirsten Walthers Vej 7
2500 Valby,
Danmark
+45 3369 7000
www.intrum.dk