Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/11-21   -   Pressemeddelelse

Mange danskere glemmer at betale for udskudte Cyber Monday-køb

November er netbutikkernes helt store salgsmåned, hvor der fristes med gode tilbud og mulighed for udskudt betaling. Risikoen er dog stor for, at sådanne regninger går i glemmebogen, og gevinsten går op i røg.

I løbet af de seneste 12 måneder har hver fjerde dansker undladt at betale en eller flere regninger til tiden. Det viser Intrums seneste forbrugerundersøgelse, European Consumer Payment Report 2021. Hvor det for danskerne er en tom bankkonto, der er årsagen til betalingsproblemer, er det hos vores skandinaviske naboer derimod glemsel. 37 procent af nordmændene og 49 procent af svenskerne angiver, at glemsomhed er den mest almindelige årsag til at regningerne ikke bliver betalt. Blandt danskerne den hyppigste årsag til ubetalte regninger, at man simpelthen ikke har pengene (34 procent), hvor det at man har glemt regningen ligger på andenpladsen med 24 procent.

Undersøgelsen viser også, at kun 2 ud af 10 blandt de danske forbrugere prioriterer at betale regninger fra netbutikker, når de har købt på kredit.

- ”I forbindelse med Cyber Monday flyder netbutikkerne over med tilsyneladende gode tilbud. Og har du ikke penge i dag, tilbyder mange at du kan betale senere. Det kan ofte betale sig at købe varer og ydelser på tilbud og på kredit. Samtidig er det vigtigt at sætte sig ind i betingelserne og læse det der står med småt. Hvis ikke, kan gevinsten hurtigt gå op i røg”, udtaler Morten Trasti, gældsøkonom i Intrum.

I den nylige undersøgelse foretaget blandt flere end 24.000 europæere, herunder 1.000 i Danmark, spurgte vi blandt andet ind til betalingsvaner og -holdninger. Langt de fleste har styr på hvad de skylder. Dog mangler hver femte dansker overblik over deres gæld. Blandt aldersgruppen 18-37 år ved hele seks ud af ti ikke, hvad deres samlede gæld er. Til sammenligning er det europæiske gennemsnit for aldersgruppen 49 procent.

- ”Danske forbrugere har generelt bedre råd end deres øvrige europæiske naboer, hvilket afspejles i svarene. En potentielt foruroligende fund er, at flertallet af unge forbrugere ikke har overblik over deres samlede gæld. Det gør det sværere at planlægge sit budget og giver større risiko for negative overraskelser. Det skyldes formentlig blandt andet, at unge har mindre fastsat privatøkonomi end ældre. Det kan være vanskeligt at holde styr på privatøkonomien, hvis den hele tiden ændrer sig”, siger Trasti.


-----


Om European Consumer Payment Report 2021
European Consumer Payment Report er baseret på en undersøgelse foretaget på tværs af 24 europæiske lande. Der er indsamlet data fra 24.012 respondenter, herunder 1.000 i Danmark, for at opnå indsigt i forbrugeres syn på deres egen økonomiske situation, herunder deres forbrugsvaner og evne til at håndtere privatøkonomi. Undersøgelsen blev udført i perioden 27. juli-24. august 2021.

Rapporten publiceres den 30. november og kan indtil da forudbestilles på intrum.com/ecpr2021


Om Intrum
Intrum er den førende udbyder af kreditstyringsservices med tilstedeværelse på 24 markeder i Europa. Intrum hjælper virksomheder med at vækste ved at tilbyde løsninger designet til at forbedre cash flows og langsigtet rentabilitet, samt ved at tage godt hånd om deres kunder. En vigtig del af virksomhedens mission er at sikre, at privatpersoner og virksomheder får den nødvendige hjælp til at blive gældfri. Intrum har ca. 10.000 engagerede medarbejdere, som servicerer omkring 80.000 virksomheder over hele Europa. I 2020 udgjorde den samlede omsætning ca. 1,68 milliarder EUR. Intrum har hovedkontor i Stockholm og er børsnoteret på NASDAQ OMX Stockholm. For yderligere information besøg www.intrum.com.

Relevant information

Pressemeddelelse: Mange danskere glemmer at betale for udskudte Cyber Monday-køb

Billeder


Pressekontakt


Firma

Intrum A/S
Kirsten Walthers Vej 7
2500 Valby, Danmark

  +45 3369 7000

www.intrum.dk

Modtag nyheder fra Intrum A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele