Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/10-12   -   Pressemeddelelse

Sundhedsbranchen lider under dårlige betalere

Sundhedssektoren i Europa taber lige nu penge som aldrig før på grund af dårlige betalere. Sundhedsbranchen afskriver således 3,4 pct. af deres tilgodehavender som tab, ganske enkelt fordi kunderne ikke magter at betale. Gennemsnittet for hele erhvervslivet i Europa er på 2,8 pct., hvilket betyder et samlet tab på over 2,5 trillioner kr. for det europæiske erhvervsliv. - Og det offentlige er blandt de dårligste betalere, viser Intrum Justitias årlige EU-rapport, som også har løsninger på hvordan nogle af pengene kan reddes hjem.

Nye tal hentet fra næsten 8.000 europæiske virksomheder afslører et massivt gældsproblem. Og det er ikke blot svært at få pengene indkasseret, faktisk opgav Europas erhvervsliv i 2011 regninger for over 2,5 trillioner kr. - eller hvad der svarer til 100 storebæltsbroer. Det viser brancherapporten "EPI 2012 Industry White Paper" fra kreditstyringsvirksomheden Intrum Justitia. Den peger dog på store forskelle mellem brancher og lande. Eksempelvis afskriver byggebranchen 3,4 pct. af samtlige transaktioner, mens forsyningsbranchen kun vinker farvel til indtægterne i 1,8 pct. af handlerne.

Bekymring i sundhedssektoren
En bemærkelsesværdig og særligt bekymrende udvikling er niveauet af forsinket og manglende betaling der opleves i Sundhedssektoren. Her er afskrivningerne steget til et gennemsnit på 3,4 pct. i 2012 undersøgelsen, sammenlignet med kun 1,8 pct. i 2008, lyder det fra Intrum Justitia. Dette er penge, som ellers ville kunne anvendes til at skabe flere arbejdspladser, investere i forskning og udvikling samt styrke konkurrenceevnen ved ekspansion til nye markeder.

Offentlige virksomheder er blandt de langsomste betalere
Fælles for de europæiske tal er dog, at forbrugerne er blevet bedre til at håndtere deres økonomi og få afbetalt gæld. Omvendt står det til for de offentlige myndigheder. De bliver nemlig langsommere til at betale:
"Vores undersøgelse viser, at det ikke er forbrugere, der er længst tid om at betale deres regninger til Sundhedssektoren, men regeringerne selv. I gennemsnit betaler det offentlige inden for 40 dage og offentlige enheder venter så længe som 65 dage med at betale. Man kunne forvente, at regeringer og offentlige enheder satte et bedre eksempel," siger Morten Engelbæk, Adm. Direktør, Intrum Justitia, Danmark.

Hurtig respons over for skyldnere sikrer økonomien
EPI 2012 White Paper afslører også, hvordan sundhedssektorens sagsbehandling selv er en del af forklaringen på de store tab. For eksempel viser Intrum Justitias undersøgelse, at hele 45 pct. af fakturaerne ikke bliver betalt inden for den aftalte betalingsfrist. På trods af dette, venter branchen stadig 105 dage efter fakturaens forfaldsdato, med at skride til handling og overdrage inddragelsen af deres manglende betalinger til en professionel partner. Problemet er, at jo længere tid der går, før at man skrider til handling, jo mindre bliver ens chancer for at få betaling for sine varer og tjenesteydelser.

Vejen gennem krisen: kend dine kunder og vedtag en kreditpolitik
"Vores rapport peger på en branche, der har store problemer med at få betaling for deres varer og services, men samtidig har sundhedsbranchen kun i begrænset omfang taget skridt til at begrænse skaden selv. Vi ser, at virksomheder, der kender deres kunder og gennemfører effektive kreditpolitikker bliver betalt tidligere og dermed kan afskrive en mindre procentdel," konkluderer Morten Engelbæk. Her er de råd som Intrum Justitia foreslår virksomheder som værn mod ubetalte regninger:

Intrum Justitia anbefaler:
1. Udarbejd og implementer en solid kreditpolitik for at minimere risici og øge omsætning
2. Følg op på hvert trin af din kreditstyringsproces
3. Identificer de kunder du handler med
4. Lav en tydelig aftale med dine kunder hvor du opridser alle dine forretningsbetingelser
5. Integrer salgs-, marketing- og økonomiafdelingen for at undgå misligholdelser
6. Foretag kontinuerlige adressetjek på kunder
7. Hold øje med økonomiske og branchemæssige forhold hos dine nøglekunder
8. Implementer hurtige betalingspåmindelser og påfør eventuelt renter
9. Udvid din kundeportefølje og hold den i balance
10. Vent aldrig, tag altid øjeblikkelig handling på dine udeståender

Ønsker du at modtage brancherapporten EPI 2012 Industry White Paper, besøg da vores hjemmeside www.intrum.dk

For yderligere information kontakt venligst:
Morten Engelbæk, Adm. Direktør, Intrum Justitia, Danmark

eller

Stine Pomiklo, Marketing Manager, Intrum Justitia, Danmark
Tlf. 33697037
Mobil: 22985620
E-mail: stine.pomiklo@intrum.com

Om Intrum Justitia
Intrum Justitia er Europas førende kreditstyringsvirksomhed. Vi tilbyder serviceydelser designet til målbart at øge kunders cash flow og langsigtede rentabilitet. Intrum Justitia er grundlagt i 1923 og beskæftiger ca. 3.300 medarbejdere fordelt på 20 lande. Koncernens omsætning var i 2011 SEK 4 milliarder. Intrum Justitia AB har været børsnoteret på NASDAQ OMX Stockholm siden 2002. For yderligere information, besøg venligst www.intrum.com

Om European Payment Index
Undersøgelsen blev gennemført simultant i 28 lande i starten af 2012. Undersøgelsen blev gennemført i skriftlig form hvor næsten 8.000 virksomheder responderede. Dette er ottende år, at Intrum Justitia har foretaget denne undersøgelse.


Relevant information

http://intrum.com


Pressekontakt


Firma

Intrum A/S
Kirsten Walthers Vej 7
2500 Valby, Danmark

  +45 3369 7000

www.intrum.dk

Modtag nyheder fra Intrum A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater