Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/06-13   -   Pressemeddelelse

Inkasso-virksomhed slår alarm: Virksomheder i Europa kan ikke betale

Recessionen er en realitet i Europa, og risikoen for, at en vare eller service bliver betalt for sent eller aldrig, er alarmerende. Det viser rapport fra inkassovirksomheden Intrum Justitia, der måler betalingsrisikoen i hele Europa.

Danske virksomheder skal have ekstra godt styr på kundernes betalingsevne og -vilje, nu hvor der recession i Europa. Ikke blot i samhandlen med Øst- og Sydeuropa, men også med nære samhandelspartnere som Storbritannien, Tyskland, Holland og Frankrig.

"Vi kan se, at virksomhederne i Europa får sværere og sværere ved at betale deres regninger, og det går især ud over små- og mellemstore virksomheder, som ikke har så meget at stå imod med," fortæller Morten Engelbæk, adm. direktør i Intrum Justitia.

Handelspartnere i problemer
Danmark får i rapporten Risk Index en vurderet risikoscore på 135, hvilket er "˜lav til mellem'. Ikke prangende, men dog ser det langt værre ud i lande som Storbritannien, Tyskland, Holland og Frankrig, hvis respektive risiko-indeks i år ligger på hhv. 162 (høj), 144 (mellem), 154 (høj) og 152 (høj). Handler danske virksomheder med disse lande, gælder det om at have kontrakt, kundetjek og betalingsbetingelser i orden. Handler de med Østeuropa og en del af landene i Sydeuropa - som Italien - er det bedst at få pengene på forhånd, ellers er der risiko for aldrig at se pengene igen.

"Risikoen for ikke at få sine penge igen fra syd- og østeuropæiske lande er nu så høj, at vi råder virksomheder, som handler med de lande, til at tage ekstra forholdsregler. Man kan eventuelt bede om forudbetaling eller betaling ved leverance for at minimere risikoen," siger Morten Engelbæk.

Mistillid til bankerne
Når kunderne ikke betaler, får virksomhederne svært ved at betale deres egne kreditorer, og så er den onde cirkel en realitet. Tilliden til, at regering eller banker i den situation vil redde dem ud af suppedasen, er ifølge Intrum Justitias rapport i bund. 65 procent af de danske virksomheder svarer "˜nej' til, at den danske regering gør, hvad den kan, for at beskytte virksomhederne mod risikoen/skaden af forsinkede betalinger.

Desuden svarer fire ud af ti, at de er blevet mindre sikre på, at deres bank vil give dem den nødvendige finansielle støtte. De restende respondenter svarer, at deres tillid til bankerne ikke er blevet bedre i løbet af 2012.

Der er altså ingen, som har fået en større tillid til, at deres bank vil give dem den finansielle støtte, de har behov for, til at kunne vækste deres forretning.

"Det er nok en helt naturlig reaktion - eller modreaktion, om man vil - på den verserende krise. Bankerne skal beskytte sig selv, derfor er de mindre risikovillige. Den negative effekt af dette kommer til udtryk hos virksomhederne og dermed i samfundet. For uden finansiering fra bankerne får virksomhederne problemer med at vækste deres forretning, og det påvirker i sidste ende samfundet i form af færre arbejdspladser og dalende forbrug," siger Morten Engelbæk.

Med den form for usikkerhed er det mere end nogensinde nødvendigt, at virksomhederne forebygger og beskytter sig imod forsinkede eller udeblevne betalinger. Intrum Justitia har opstillet disse 10 råd:

1.Udarbejd og implementér en solid kreditpolitik for, at minimere risici og øge omsætning.
2.Følg op på hvert trin af din kreditstyrings- proces.
3.Identificér de kunder, du handler med.
4.Lav en tydelig aftale med dine kunder, hvor du opridser alle dine forretningsbetingelser.
5.Integrer salgs-, marketing- og økonomi-afdelingen for ar undgå misligholdelser.
6.Foretag kontinuerlige adressetjek på dine kunder.
7.Hold øje med økonomiske og branchemæssige forhold hos dine nøglekunder.
8.Implementér hurtige betalingspåmindelser, og påfør eventuelt renter.
9.Udvid din kundeportefølje, og hold den i balance.
10.Vent aldrig, tag altid øjeblikkelig handling på dine udeståender.

Rapporterne European Payment Index og Risk Index kan hentes gratis på www.intrum.com

For yderligere information, kontakt:

Morten Engelbæk, Administrerende direktør
Tlf.: 3369 7000
Dir.: 3369 7043
Mobil: 2260 7915

eller

Stine Pomiklo, Marketing Manager


Tlf: +45 3369 7000
Dir.: +45 3369 7037
Mobil: +45 2298 5620

Om Intrum Justitia
Intrum Justitia er verdens førende kreditstyringsvirksomhed. Vi tilbyder serviceydelser designet til målbart at øge kunders cash flow og langsigtede rentabilitet. Intrum Justitia er grundlagt i 1923, har hovedkontor i Stockholm og beskæftiger cirka 3.300 personer fordelt på 20 lande. Koncernens omsætning var på 4,1 milliarder SEK i 2012. Intrum Justitia AB har været børsnoteret på NASDAQ OMX Stockholm siden 2002. For yderligere information, besøg venligst www.intrum.com


Relevant information

http://www.intrum.com


Pressekontakt


Firma

Intrum A/S
Kirsten Walthers Vej 7
2500 Valby, Danmark

  +45 3369 7000

www.intrum.dk

Modtag nyheder fra Intrum A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater