Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/07-13   -   Pressemeddelelse

Skyldnere låner store summer

Danskerne låner flere og flere penge og den totale gældssum har været markant stigende igennem første halvår af 2013. Det viser nye tal fra inkassovirksomheden Intrum Justitia, der har taget pulsen på gældssituationen i Danmark.

Nye tal fra Intrum Justitia viser, at der er en fortsat stigning i den samlede mængde af gæld. Tal der viser den totale gældssum, er steget hele 7 % i løbet af de første seks måneder af 2013 og har generelt været stigende siden starten af 2011 (+20 %). Herudover viser tallene, at danskerne gældsætter sig for højere og højere beløb, som de efterfølgende er længe om at betale tilbage. Den gennemsnitlige størrelse på en forbrugsgæld er steget med 8 % fra starten af 2013 til og med juni måned samme år.

"Det er en kedelig tendens, men vi ser det oftere og oftere, at folk gældsætter sig for meget mere end deres økonomi tillader. Vi vil alle sammen gerne have det hele, og så glemmer man måske lige at realiteterne af ens økonomi i øjnene" udtaler adm. direktør Morten Engelbæk.

Som Intrum Justitia kunne fortælle tidligere på året, har skyldnerne sværere og sværere ved at betale deres gæld inden for en overkommelig periode. En negativ udvikling der fortsætter i 2013. Meget gæld ender i dag som langtidsgæld, det vil sige gæld, hvor betalingen udebliver i fire måneder eller mere.

Intrum Justitia kan også præsentere tal, der indikerer en stigende interesse blandt skyldnere for afdragsordninger. Bare i løbet af første halvår af 2013 er antallet af afdragsordninger steget med 3 %. Sammenligner man med niveauet for 2011 er der sket en stigning på hele 35 %.

"Vi oplever at flere og flere kontakter os med ønsket om at indgå en afdragsordning frem for at betale hele gælden på en gang. Dette kan meget vel være et resultat af den gældskrise vi stadig befinder os i" fortsætter Morten Engelbæk.

Intrum Justitia anbefaler altid, at man ikke låner flere penge til forbrug, end man kan betale tilbage. "Det er ikke en sjov situation at sætte sig selv i og det kan være rigtig svært at komme ud af en stor gæld, da en manglende betaling ofte medfører flere omkostninger og gebyrer" siger Morten Engelbæk.

8 gode råd
Intrum Justitia giver her 8 gode råd til, hvordan man kan få en bedre økonomi, hvis man er havnet i en uoverkommelig gældssituation.
1) Få dannet dig et overblik over din gæld. Hvor meget skylder du og hvem skylder du pengene til.
2) Er der krav, du ikke kender til, skal du straks rette henvendelse til virksomheden/ inkassoselskabet og ikke bare lade stå til.
3) Start med at betale de regninger der er størst og ældst, da disse ofte medfører de største renter og gebyrer.
4) Indgå betalingsaftaler med de virksomheder eller inkassoselskaber du skylder penge. Har du ikke mulighed for at betale hele beløbet på en gang, kan du sandsynligvis indgå en betalingsaftale. Viser du en betalingsvilje, gør det virksomheden/inkassoselskabet mere fleksibel.
5) Overhold din betalingsaftale. På denne måde undgår du eventuelle yderligere rykkergebyrer.
6) Læg et budget hvor din gæld også indgår som en fast månedlig post.
7) Lad være med at optage nye lån eller bruge dit kreditkort for at dække gammel gæld. En ny gæld vil kun forværre dine økonomiske problemer.
8) Forsøg at finde en løsning på din inkassosag før den kommer for retten, da dette er en meget dyrere løsning.

Om Intrum Justitia
Intrum Justitia er verdens førende kreditstyringsvirksomhed. Vi tilbyder serviceydelser designet til målbart at øge kunders cash flow og langsigtede rentabilitet. Intrum Justitia er grundlagt i 1923, har hovedkontor i Stockholm og beskæftiger cirka 3.300 personer fordelt på 20 lande. Koncernens omsætning var på 4,1 milliarder SEK i 2012. Intrum Justitia AB har været børsnoteret på NASDAQ OMX Stockholm siden 2002. For yderligere information, besøge venligst www.intrum.com


Relevant information

http://www.intrum.com/dk/


Pressekontakt


Firma

Intrum A/S
Kirsten Walthers Vej 7
2500 Valby, Danmark

  +45 3369 7000

www.intrum.dk

Modtag nyheder fra Intrum A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater