26/11-13
-
Pressemeddelelse
Intrum Justitias European Consumer Payment Report: En fjerdedel af europæerne har ingen penge tilbage efter at have betalt deres månedlige regninger
I dag lancerer Intrum Justitia sin nye rapport European Consumer Payment Report, som afslører et foruroligende billede af folk det kæmper for at styre deres privatøkonomi i kølvandet på den europæiske økonomiske krise.
En fjerdedel af respondenterne, har for eksempel ingen penge tilbage efter at have betalt deres månedlige regninger og 27% føler ikke, at de har penge nok til at leve et værdigt liv. I Danmark står det ikke helt så slemt til, selvom 12% af de danske forbrugere ikke har penge tilbage efter at have betalt alle deres regninger og hele 14% føler ikke, at de har penge nok til en værdig tilværelse.
Undersøgelsen viser, at selv om de fleste europæere, hele 76% af respondenterne, ønsker at tage det fulde ansvar for deres privatøkonomi og synes at regninger skal betales til tiden, gør det nuværende økonomiske klima det vanskeligt. Alligevel kæmper en svimlende høj andel af respondenter for at få enderne til at mødes hver måned. Hele 27% føler ikke, at de har penge nok til at leve et værdigt liv - i Estland, Grækenland og Ungarn, er dette tal langt over 40%. I Danmark betaler de fleste deres regninger til tiden og sammenlignet med de andre europæiske lande, er Danmark godt stillet når det kommer til at kunne betale regninger hver måned. Kun 9% har problemer med at betale deres regninger hver måned og 12% har ikke penge tilbage efter at have betalt alle deres regninger. Dog føler hele 14% ikke, at de har penge nok til en værdig tilværelse.
"Folk ønsker at gøre det rigtige, men den økonomiske situation i Europa gør tingene svært for mange mennesker. Og den udvikling vi ser, truer med at gøre situationen værre. Jeg tror på at denne situation skal løses gennem velfungerende love og regler, kombineret med en respektfuld indstilling overfor personer i gæld, "siger Lars Wollung, President og CEO for Intrum Justitia Koncernen.
Over 10.000 respondenter i 21 lande deltog i undersøgelsen, og resultaterne tegner et billede af trængte privatøkonomier i hele Europa. Årsagerne til de økonomiske problemer blandt de europæiske forbrugere er forskellige. Undersøgelsen viser, at borgerne i de nordlige og tysktalende europæiske lande (dvs. Sverige, Finland, Norge, Danmark, Østrig, Schweiz, Tyskland) ser sig selv som værende økonomisk bedre stillet end det europæiske gennemsnit. I stedet oplever borgerne økonomiske vanskeligheder på grund af overforbrug. Hurtige lån og kreditter er til rådighed og anvendes langt hyppigere i de nordeuropæiske lande, især i Skandinavien.
Borgerne i Syd-og Østeuropa (Italien, Spanien, Grækenland, Portugal, Ungarn, Polen, Estland, Tjekkiet, Slovakiet) anser den høje arbejdsløshed og ringe adgang til likviditet, som årsagen til deres økonomiske vanskeligheder.
Næsten overalt i Europa, siger forbrugerne, at de skærer drastisk ned på udgifter som ikke er essentielle og indrømmer at de bliver mere og mere bekymrede over de katastrofale konsekvenser af at miste deres arbejde. Ifølge undersøgelsen er de primære årsager til økonomiske problemer for folk i Europa, tab af beskæftigelse (83%), energipriser (80%) og benzinpriser (79%). For danskerne er de primære årsager til økonomiske problemer tab af beskæftigelse (45%) og overforbrug (37%).
19% af respondenterne indrømmer at de låner penge til at betale deres regninger, hvor de mest almindelige långivere er familie (49%), venner (23%) og egen bank (21%). Langt størstedelen af danskerne låner ikke penge, for at betale deres regninger (87%). I tilfælde hvor det er nødvendigt at låne penge, er de mest almindelige långivere familie og egen bank.
"Vores rapport viser behovet for løsninger på forbrugernes likviditetsproblemer - løsninger der ikke kun vil sikre at forbrugerne undgår eller løser økonomiske problemer, men som også hjælper virksomheder med at minimere deres kredittab samt skaber arbejdspladser og velstand," siger Lars Wollung.
Økonomiske råd til den Europæiske forbruger
1. Fasthold dine udgifter inden for dit rådighedsbeløb. Få styr på dine husholdningsudgifter ved at lave en liste over alle de udgifter du har hver måned, med det formål ikke at bruge penge, som du ikke har.
2. Tænk to gange før du køber noget, har du virkelig brug for det?
3. Afsæt midler til regninger, som du ved, vil komme engang i fremtiden, så du har nok til at betale dem; lige fra indkomstskat til bilforsikring eller - registrering.
4. Underskriv aldrig en kontrakt før du har læst og forstået vilkårene (det med småt kan være kedeligt, men at vide hvad der forventes af dig er essentielt).
5. Undgå ekstra omkostninger ved altid at betale til tiden. Den bedste løsning er altid at prøve på at undgå, at blive kontaktet af inkassobureauer ved at holde trit med dine betalinger.
6. Hvis du ikke kan betale en regning til tiden, skal du ikke vente med at informere de mennesker du skylder penge til - du har måske mulighed for at udarbejde en tilbagebetalingsaftale eller vinde ekstra tid.
7. Hvis du ikke betaler hvad du skylder, kan du meget vel blive kontaktet af et inkassobureau. I dette tilfælde skal du reagere så hurtigt som muligt for at begrænse enhver langsigtet potentiel skade, ved at tale med dem om din situation og søge mulige løsninger.
8. Ved at holde kommunikationen i gang og stræbe efter at nå frem til en løsning, kan du være i stand til at finde måder at løse dit gældsproblem.
9. Hvis du har en betalingsplan, så sørg for at holde dine løfter. Hvis du ikke kan, er det vigtigt, at du fortæller inkassobureauet det med det samme. Velrenommerede inkassobureauer såsom os er her for at hjælpe dig med at komme ud af gælden.
10. Undgå ikke de pengeproblemer du måtte have; søg råd så hurtigt som muligt og arbejd på at få et fast greb om din økonomiske situation.
Firma
Intrum A/S
Kirsten Walthers Vej 7
2500 Valby,
Danmark
+45 3369 7000
www.intrum.dk