16/05-14
-
Pressemeddelelse
Virksomheder strammer deres kreditpolitik overfor forbrugere
De foranstaltninger virksomheder tager til at stramme deres kreditvilkår overfor forbrugere, hjælper med at øge hastigheden for betaling, ifølge Intrum Justitias rapport European Payment Index 2014 (EPI 2014).
Den gennemsnitlige tid forbrugerne er om at betale deres regninger er faldet fra 36 dage til 34 dage, i takt med at virksomheder i Vesteuropa i stigende grad kræver forudbetaling eller stiller højere krav om sikkerhed.
Forbrugere, virksomheder og den offentlige sektor betaler i stigende grad deres regninger til tiden. Men selv om den gennemsnitlige B2B betalingsvarighed er faldet fra 49 dage til 47 dage, er mængden af afskrivninger på udeståneder steget til det højeste niveau nogensinde. Og der er betydelig forskel i betalingsvaner mellem de europæiske regioner, hvor lande i Sydøst- og Østeuropa lider de højeste tab.
Situationen er værst i Kroatien, Grækenland og Serbien, hvor de virksomheder der deltog i EPI 2014 er tvunget til at afskrive ti procent af deres årlige omsætning. Tabet på udeståender er også steget i de mere stabile økonomisk disciplinerede nordiske lande, såsom Finland (1,6%) og Sverige (2,1%) samt i Schweiz (1,9%), selv om de fortsat er blandt de lande, der indberettede det mindste tab.
- Stigningen i tab på udeståender er ledsaget af et fald i den gennemsnitlige betalingsvarighed, hvilket tyder på, at virksomhederne tager kampen op mod de øgede trusler mod deres cash flow, ved at stramme ders kreditstyring overfor alle debitorer, ikke mindst for forbrugerne, siger Lars Wollung, CEO & President for Intrum Justitia.
For at imødegå likviditetsproblemer, har virksomhederne øget deres aktive kreditstyring, hvilket har medført at forbrugerne i dag i gennemsnit betaler efter 34 dage i forhold til 36 dage i 2013. I business-to-business sektorerne er den gennemsnitlige betalingsperiode skrumpet fra 49 dage til 47 dage. Og den gennemsnitlige betalingsvarighed hos den offentlige sektor er skrumpet fra 61 dage til 58 dage.
Ser vi fremadrettet, er 46 procent af virksomhederne i Europa pessimistiske og forudser en større risiko for at deres erhvervskunder misligholdender betalingsaftaler, i de kommende 12 måneder - kun 5 procent forudser en lavere risiko.
- Men der er tegn på håb for alle pessimisterne. EPI 2014 understreger klart den centrale rolle kreditstyringsværktøjer har på mikroniveau. I år ser vi, at mange flere virksomheder nu har deres kreditstyringsprocesser på plads, hvilket bidrager til tillid til virksomhedernes egen forretning, investeringer i fremtiden og i sidste ende velfærd hos Europas borgere, siger Lars Wollung.
- Mange tror, at virksomheder som den jeg leder, er bedre stillet når forbrugerne har svært ved at betale til tiden. Det er helt forkert. Cash flow og likviditet, er nøglen til succes. Og en hjørnesten for en sund økonomi. Derfor er vores opgave, i at hjælpe virksomheder til at implementerer en bedre kreditstyring, vigtigt for hele samfundet, forklarer Lars Wollung.
I rapporten opridser Intrum Justitia, hvilke foranstaltninger virksomheder kan tage for at forbedre deres cash flow og forhindre tab på debitorer:
1. Udarbejd, implementer og udvikl løbende en afbalanceret og solid kreditpolitik for at minimere risici og øge omsætningen
2. Mål og følg op på kapitalen engageret i din kreditstyringsproces for at reducere kapitalomkostningerne
3. Identificer de kunder du handler med
4. Lav en tydelig aftale med dine kunder, hvor du opridser alle dine forretningsbetingelser
5. Integrer salgs-, marketing- og økonomiafdelingen, og skab en effektiv faktureringsproces for at undgå misligholdelse
6. Hold øje med økonomiske og branchemæssige forhold inklusiv solvens hos dine nøglekunder, og foretag kontinuerligt adressetjek
7. Reducer kundetab og styrk kunderelationer ved at skræddersy din kreditproces, baseret på betalingsadfærd og evne til at betale
8. Implementer hurtige betalingspåmindelser og opkræv morarenter når muligt
9. Balancer din kundestruktur baseret på risiko og vækstpotentiale
10. Tag øjeblikkelig handling for at få betaling, vent ikke
Om Intrum Justitia
Intrum Justitia er Europas førende kreditstyringsvirksomhed og vi tilbyder serviceydelser designet til målbart at øge vores kunders cash flow og langsigtede rentabilitet. Intrum Justitia som er grundlagt i 1923, har hovedkontor i Stockholm og beskæftiger cirka 3.600 personer fordelt på 20 lande. Koncernens omsætning var på ca. 4,6 milliarder SEK i 2013. Intrum Justitia AB har været børsnoteret på NASDAQ OMX Stockholm siden 2002. For yderligere information, besøge venligst www.intrum.com
Om European Payment Index
European Payment Index måler risikoen ved at drive forretning i de europæiske økonomier ved at analysere betalingsmønstre. Undersøgelsen blev gennemført simultant i 31europæiske lande, i perioden januar til marts 2014. Den blev gennemført i skriftlig form og mere end 10.000 virksomheder besvarede den. Spørgeskemaet blev oversat til de respektive nationale sprog. Udsendelse og returnering af spørgeskemaerne blev foretaget decentralt af de pågældende lande, mens analysen blev udført centralt i overensstemmelse med forudbestemte retningslinjer. Alle informationer er verificeret og usikkerheder er ikke medtaget i evalueringen. Undersøgelsen blandt virksomheder i Storbritannien, Irland, Grækenland, Cypern, Litauen, Letland, Serbien, Bosnien, Rusland og Tyrkiet blev også udført on-line, af en specialiseret viksomhed (BING Research).
Firma
Intrum A/S
Kirsten Walthers Vej 7
2500 Valby,
Danmark
+45 3369 7000
www.intrum.dk