Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/09-09   -   Pressemeddelelse

iPaper sikrer svagtseende bedre oplevelser på nettet

Nu bliver det nemmere at gøre informationer i cyberspace tilgængelige for svagtseende. Danske iPaper, der udvikler software til bl.a. online publicering, har som de første i landet skabt en funktion til digitale kataloger, pjecer m.m., der imødekommer IT- og Telestyrelsens lovkrav om tilgængelighed på nettet.

Som de første inden for den danske branche af softwareudviklere til online publikationer har den århusianske virksomhed iPaper udviklet en funktion, som gør det nemt at leve op til IT- og Telestyrelsens krav om at give flest mulige mennesker i flest mulige situationer adgang til webbaseret information. Med funktionen kan kommuner sikre sig, at de svagtseende borgere får den information, de har behov for. Men også virksomheder, organisationer og foreninger, som kommunikerer med ældre og folk med nedsat synsevne, kan få stor gavn af funktionen.

Anders Dahl, CEO hos iPaper, forklarer: "Hos iPaper arbejder vi konstant med at udvikle vores produkter, så de passer til markedet og imødekommer kundernes behov og ønsker. På det seneste har vi oplevet en stigende efterspørgsel fra danske kommuner om at kunne gøre det online publicerede materiale tilgængeligt for eksempelvis svagtseende, og derfor udviklede vi denne tilgængelighedsfunktion i løbet af meget kort tid."

Brugeren vælger selv
Rent praktisk er tilgængeligheden sikret ved hjælp af ét lille museklik. Når brugeren klikker på en brochure eller lignende på en hjemmeside, dukker et skærmbillede frem, som viser to store ikoner. Et, hvor brochuren vises som iPaper, og et, hvor den vises som PDF. Brugeren kan derefter vælge den version, han ønsker at se brochuren i. Sidstnævnte format kan læse teksten op, hvorimod iPaperen giver en større læseroplevelse i form af fx videoklip, flasheffekter og mulighed for tovejskommunikation.

Funktionen er enkel at bruge både for bruger og virksomhed og forudsætter kun, at virksomheden bruger iPaper til at publicere brochurer, pjecer, rapporter eller lignende online.

"Vi ser det som en del af vores sociale ansvar at udvikle produkter, som tilgodeser og kan bruges af alle mennesker. Derfor tilbyder vi også iPaper-produktet i flere forskellige licenser; fra den enkle Basic-licens, hvor kunden kan publicere én iPaper online, til Enterprise-licensen, hvor kunden får en 100 % skræddersyet løsning. Dertil kommer en lang række tilkøbsmoduler samt den tilgængelighedsfunktion, der alle understøtter en bedre brugeroplevelse," forklarer Anders Dahl.


Relevant information

http://www.ipaper.dk


Pressekontakt


Firma

iPaper A/S
Silkeborgvej 43, 1.
8000 Århus C, Danmark

  72161772
  25234162

http://www.ipaper.dk

Modtag nyheder fra iPaper A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater