22/08-11
-
Pressemeddelelse
Irma fejrer 125 års fødselsdag
Tirsdag den 23. august er en historisk dag for Irma - og det vil blive fejret med den største fødselsdagsfest i butikkens historie.
For på denne dag fejrer Irma, at det er præcis 125 år siden den første Irma åbnede. Det skete i Ravnsborggade på Nørrebro.
Dermed er Irma ikke blot Danmarks ældste dagligvarekæde. På verdensplan er der kun én kæde, der er ældre (den engelske Sainsburys).
Denne begivenhed skal naturligvis fejres sammen med butikkens kunder. Det bliver den hele dagen - men kun denne ene dag.
Til gengæld bliver det en fest med alt det, Irma-kunderne bedst kan lide: Helt ekstraordinære tilbud på de klassiske og mest populære Irma-varer: Den kendte kaffe, de grønlandske rejer og Sagrantino-rødvin til hidtil uhørte priser for at nævne nogle få eksempler.
Derudover er der premiere på helt nye varer og der er festlige aktiviteter med besøg af Irma-piger i butikken. En ekstra stor tilbudsavis bliver udsendt - med tilbud der kun gælder på dagen.
Åbningstiden er også udvidet, så der er åbent fra klokken 8 til 21 i alle butikker.
Blandt de unikke varenyheder, som Irma har udviklet til 125 års fødselsdagen er ny kunstdåse og ny genanvendelig indkøbspose, begge skabt af en af Danmarks førende kunstnere, John Kørner, en bog om Irmas indflydelse på danskernes vaner, bl.a. når det gælder mad, vin og kunst i de 125 år og en særlig islagkage, skabt af dessertkunstneren Morten Heiberg i dagens anledning. Disse varer sælges kun i en begrænset periode.
Irma vil på fødselsdagen få varer fra centrallageret flere gange i løbet af dagen, så de fleste tilbud skulle kunne fås frem til lukketid, klokken 21. Men blandt tilbudene er der altså også varer, der kun er produceret i et begrænset mængde, så det er en god idé at stå tidligt op på denne historiske dag.
Relevant information
http://www.irma.dk