Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/12-11   -   Pressemeddelelse

Dako outsourcer forretningskritisk område til ISS

Når en af verdens førende virksomheder inden for vævsbaseret kræftdiagnostik arbejder, er det afgørende, at produktionsapparatet altid er kalibreret, kontrolleret og alt er dokumenteret. Det sørger ISS for, så Dako kan fokusere på sin kerneforretning.

Dakos mission er at bekæmpe kræft. Det gør de ved at levere reagenser, instrumenter og software, der skal give hurtige og præcise svar til kræftpatienter. For at kunne fokusere 100 procent på sin mission, har Dako outsourcet alt fra rengøring, reception og kantinedrift til vedligeholdelse af selve produktionsapparatet til ISS.

"Vi ser en klar fordel i at outsource vores facility services. ISS har et større bagland at trække på, og da vedligeholdelse og drift af vores produktionsapparat er et forretningskritisk område, er det vigtigt at kunne trække på en stor organisation, der har fokus på området og et omfattende it-system, der styrer og dokumenterer deres leverance," siger Kim Christophersen, Facility Service Manager i Dako.

Over 95 procent af Dakos produktion i Danmark bliver eksporteret til hele verden, og der er et enormt fokus på, at alle kvalitetssystemer og dokumentationer overholdes.

"Produktionen risikerer at gå i stå, hvis vi ikke er i stand til at dokumentere ned til mindste detalje, hvordan ISS vedligeholder produktionsapparatet. Derfor er det virkelig et spørgsmål om tillid, at Dako outsourcer så afgørende en del af forretningen til os," siger Liselotte Panduro, divisionsdirektør i ISS.

ISS' teknikere står derfor også til rådighed døgnet rundt, og rykker ud med kort varsel, hvis temperaturen pludselig stiger i et af Dakos køleanlæg med diagnosticeringsvæsker. Hvis væskerne bliver for varme, er de ødelagt og skal destrueres - det kan koste millioner i omsætning.

Omfattende samarbejde genforhandlet
Udover vedligeholdelse af produktionsapparatet outsourcer Dako også rengøring, reception, vedligeholdelse af udendørsarealerne og kantinedriften. Alt sammen til ISS, der netop har genforhandlet en kontrakt for de næste fire år.

"Vi har været glade for samarbejdet med ISS de sidste tre år, og har derfor valgt at forlænge kontrakten. Det giver god mening, at vi fokuserer på vores kernekompetencer inden for forskning, udvikling og produktion, og lader ISS stå for servicefunktionerne," siger Kim Christophersen.

I ISS ser man frem til fire år mere i samarbejde med Dako.

"Vi har 40 medarbejdere tilknyttet kontrakten med Dako - både kantinemedarbejdere, der bespiser over 400 ansatte hver dag, gartnere, serviceassistenter, receptionister og teknikere. Så det er et omfattende samarbejde, som vi er rigtigt glade for," siger Liselotte Panduro.

Relevant information

http://www.iss.dk/


Pressekontakt


Firma

ISS Facility Services A/S
Møntmester vej 31
2400 København NV, Danmark

  38 17 40 40

http://www.iss.dk/

Modtag nyheder fra ISS Facility Services A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater