Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/08-09   -   Pressemeddelelse

NemHandel er nomineret til en eGovernment Award fra EU

Hvert andet år uddeler EU Kommissionen eGovernment Awards til offentlige løsninger, som udmærker sig inden for området e-government. I år er NemHandel nomineret til en eGovernment Award i kategorien 'eGovernment empowering businesses'.

NemHandel er nomineret til EUs digitaliseringspris, fordi det er en løsning som giver stor værdi for virksomheder. Med NemHandel kan selv helt små virksomheder selv sende elektroniske fakturaer nemt og sikkert direkte fra en PC via internettet. Alle offentlige myndigheder og institutioner kan modtage NemHandel-fakturaer, og på længere sigt kan virksomheder også vælge at bruge NemHandel, når de handler med andre virksomheder.

NemHandel gør det nemt for alle

I IT- og Telestyrelsen, som står bag NemHandel, fortæller kontorchef Christian Lanng:

- Indtil nu har det været uden for rækkevidde for mange mindre virksomheder selv at sende elektroniske fakturaer, fordi teknologien til elektronisk fakturering har været kompliceret og ofte også omkostningstung. Men med NemHandel har vi gjort det lnemt for virksomhederne selv at sende elektroniske fakturaer via internettet direkte fra deres egen PC. NemHandel giver på den måde virksomhederne nye digitale fordele.

Virksomhederne tager NemHandel til sig

Og virksomhederne har fået øjnene op for NemHandel. Næsten 50.000 virksomheder har allerede sendt elektroniske fakturaer ved hjælp af NemHandel til den offentlige sektor. I juli måned alene modtog det offentlige mere end 100.000 fakturaer via NemHandel. Og der kommer hele tiden flere virksomheder til.

NemHandel er udviklet som en slags samlesæt af komponenter, som IT- og Telestyrelsen stiller frit til rådighed for IT-udviklere i både den offentlige og private sektor. Det betyder, at kommercielle IT-leverandører let kan indbygge NemHandel-teknologien i deres løsninger, og det er der allerede så mange, som har gjort, at der efterhånden findes en hel del IT-løsninger med indbygget NemHandel.

NemHandel skal udbredes i EU

På EU-niveau arbejder IT- og Telestyrelsen også meget aktivt i projektet PEPPOL (Pan-European Public Procurement Online), som bygger på NemHandel og skal gøre e-business nemt på tværs af EUs grænser. Christian Lanng forklarer:

- I Danmark har vi helt unikke erfaringer fra NemHandel-projektet, og vi har bevist, at teknologien virkelig gør en stor forskel for danske virksomheder. Nu arbejder vi på at udbrede de digitale muligheder for virksomheder til hele EU.

Der er flere forskellige måder at benytte NemHandel og både betalingsløsninger og gratis løsninger, så virksomheder kan vælge den løsning, som passer dem bedst. Mere information om NemHandel findes på www.nemhandel.dk

Relevant information

http://www.itst.dk


Pressekontakt


Firma

IT- og Telestyrelsen
Holsteinsgade 63
2100 København Ø, Danmark

  35 45 00 00

http://www.itst.dk

Modtag nyheder fra IT- og Telestyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater