Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/12-09   -   Pressemeddelelse

TDC's kabel-tv net åbnes for konkurrenter

TDC skal give andre bredbåndselskaber adgang til TDC's kabel-tv net. Det har IT- og Telestyrelsen besluttet i en ny afgørelse.

IT- og Telestyrelsen har vurderet, at TDC's kontrol med såvel kobbernettet som YouSees kabel-tv net skaber et særligt konkurrenceproblem på bredbåndsmarkedet. Det skyldes, at TDC har økonomisk incitament til kun at opgradere den uregulerede infrastruktur - kabel-tv nettet - til skade for konkurrenterne. Kabel-tv nettet kan levere en højere kapacitet end kobbernettet og uden en reguleret adgang hertil, har andre selskaber ikke mulighed for at tilbyde forbrugerne de samme tjenester som TDC.

Afgørelsen indebærer, at TDC skal åbne både selskabets kobbernet og kabel-tv net for andre bredbåndsselskaber. Det betyder, at andre teleselskaber vil få mulighed for at konkurrere med TDC på lige vilkår om bredbåndskunderne.

Da TDC skal afholde ikke ubetydelige omkostninger ved etableringen af et engrosprodukt på kabel-tv nettet, har IT- og Telestyrelsen fundet det vigtigt at sikre, at forpligtelsen først får effekt i praksis, når der er en konkret anmodning om adgang, og der er skabt klarhed over, hvad prisen bliver. Adgangen vil derfor først få effekt, når engrosprisen på bredbånd via kabel-tv nettet er fastlagt, og TDC har implementeret de nødvendige systemer m.v.

Som følge af TDC's opkøb af DONG's fibernet vil IT- og Telestyrelsen gennemføre en særskilt, efterfølgende undersøgelse af opkøbets betydning for konkurrencen. I den forbindelse vil det blive vurderet, i hvilket omfang der er behov for at sikre reguleret adgang til TDC's fibernet.

Relevant information

http://www.itst.dk


Pressekontakt


Firma

IT- og Telestyrelsen
Holsteinsgade 63
2100 København Ø, Danmark

  35 45 00 00

http://www.itst.dk

Modtag nyheder fra IT- og Telestyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater