Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/11-10   -   Pressemeddelelse

Kan man politianmeldes for at true hinanden over sms og chat?

Sådan lyder et af spørgsmålene i et nyt mobilspil til børn og unge. Formålet med mobilspillet er at gøre børn og unge opmærksomme på deres rettigheder.

Af alle børn i Norden er det de danske børn, der ved mindst om deres egne rettigheder. Kun 4 ud af 10 danske børn kender deres rettigheder, viser en Unicef undersøgelse fra 2010. Det vil Videnskabsministeriet og Børns Vilkår nu gøre noget ved. På Børnekonventionsdagen den 20. november lancerer de derfor en mobil-quiz om børns rettigheder.

- Hvis vi skal nå børn med budskaber om deres rettigheder, er det vigtigt, at vi kommunikerer gennem de medier, som børnene er fortrolige med, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen. - Mobiltelefonen er børn og unges foretrukne kommunikationsmiddel i dag, så derfor er det helt oplagt, at der tænkes nyt, når vi skal have et budskab frem til denne målgruppe, forsætter hun.

Udviklingen i børns medievaner går meget stærkt. Over 90 procent af 10-12-årige har egen mobiltelefon. På den baggrund har Videnskabsministeriet i samarbejde med Børns Vilkår udviklet en spilapplikation til mobile medier, der på en sjov og anderledes måde kan lære børn og unge om deres rettigheder.

- Kombinationen af nye medier og e-læring giver helt nye muligheder for det offentlige for at formidle budskaber og kommunikere med borgere - det være sig børn, unge som voksne. Disse muligheder for at kommunikere relevant information på de rette tidspunkter skal det offentlige udnytte, slutter Charlotte Sahl-Madsen.

Børns Vilkår følger op på mobilquizzen, bl.a. med en kampagne om børns rettigheder på internetmødestedet for børn og unge, Habbo.

Applikationen til mobilquizzen kan hentes på m.bornsvilkar.dk.

Yderligere oplysninger :
Presseansvarlig i Videnskabsministeriet, Anders Frandsen: 30 48 84 50
Presseansvarlig i Børns Vilkår, Esben Geist: 28 22 11 02
Souschef i IT- og Telestyrelsen, Ann Sophie Storm: 33 37 92 46

Relevant information

http://m.bornsvilkar.dk/


Pressekontakt


Firma

IT- og Telestyrelsen
Holsteinsgade 63
2100 København Ø, Danmark

  35 45 00 00

http://www.itst.dk

Modtag nyheder fra IT- og Telestyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater