Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/06-16   -   Pressemeddelelse

Vi outsourcer for at få bedre kvalitet

En ny analyse fra IDC viser, at virksomhederne i høj grad outsourcer for at sikre adgang til de rette kompetencer og få bedre kvalitet i deres it-services.

"Outsourcing er ikke længere noget man gør blot for at spare penge. Det drives i høj grad også af manglen på kvalificeret arbejdskraft, og fordi der rent faktisk leveres en rigtig god kvalitet hos outsourcingvirksomhederne," siger Anders Elbak, analysechef i IDC.

Under finanskrisen var det i høj grad udsigten til lavere omkostninger og skalerbarhed, der bar outsourcing fremad. Men det har ændret, sig i takt med at virksomhedernes erfaring med outsourcing er vokset.

Innovation er den næste outsourcing trend
"Både virksomhederne og markedet er modnet og dermed også kompleksiteten og kvaliteten i de løsninger, der fremadrettet udvikles ude af huset. Derfor vil vi også se flere, der nu outsourcer deres konceptudvikling og innovation," udtaler Bjørn Borre, sekretariatschef i IT-Branchen.

Analysen fra IDC viser, at 29% af virksomhederne ser outsourcing som en fordel, hvis man er i gang med at transformere sin forretning.

Christian Tørnqvist, Regional Sales Director i HCL Technolgies, nikker genkendende til udviklingen: "Vi ser flere og flere virksomheder, der foruden klassisk outsourcing efterspørger innovation og transformation af deres forretning, så de kan være endnu mere relevante i de markeder, de opererer på."

HCL tror da også, at en stor del af væksten i forhold til outsourcingmarkedet vil ligge indenfor innovation og IoT.

"Efterhånden som flere virksomheder er blevet trygge ved outsourcing, går de fra et driftfokus til et vækstfokus, når de kontakter os. I dag vil de langt hellere høre om, hvordan vi kan hjælpe dem med at udvikle nye løsninger eller være med til at åbne nye markeder end blot, hvor mange penge de kan spare på at outsource deres infrastruktur," siger Christian Tørnqvist.


Billeder


Pressekontakt

Rune Fick Hansen
Kommunikationschef
  +45 27 83 90 38

Firma

IT-Branchen
Børsbygningen, Slotsholmsgade
1217 København K, Danmark

  +45 72 25 55 02
  +45 27 83 90 38

http://www.itb.dk

Modtag nyheder fra IT-Branchen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater