15/06-16
-
Pressemeddelelse
10.000 års uafbrudt filmstreaming via mobilen
Så meget svarer den samlede datatrafik fra danske mobiler i 2015 til. Det viser seneste telestatistik fra Energistyrelsen.
Danskerne bruger i stigende grad mere datatrafik via deres smartphones og tablets på f.eks. digitale videotjenester, og det er noget der kan ses i den seneste telestatistik, hvor danskerne i 2015 brugte over 200.000 TB data.
"På bare et enkelt år så danskerne, hvad der svarer til over 10.000 års uafbrudt streaming via deres mobiler. Det er dermed ikke længere en telefonfunktionen, der er det mest brugte på mobilen. I dag bruger vi i langt højere grad streaming, foto og video i vores dialog med hinanden," siger Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.
Stigningen er fortsat stejlDet store dataforbrug, er opgjort ved udgangen af 2015, og svarer til en stigning på over 80 pct. I forhold til 2014. Siden 2010 er den samlede mobile datatrafik 14-dobbelt.
"Med den voldsomme stigning er vi nødt til at sikre, at den digitale infrastruktur på teleområdet kan følge med udviklingen. Desværre er investeringerne i infrastrukturen faldet de sidste mange år, og det kan ende med at blive et stort problem for vores samfund. Derfor er det vigtigt, at vi gør det attraktivt at investere på teleområdet, så infrastrukturen ikke ender med at bremse Danmarks digitale vækst," udtaler Birgitte Hass.
Derfor arbejder IT-Branchen for, at et nyt teleforlig skal fremme branchens investeringer i infrastrukturen. Det er vigtigt, at de telepolitiske grundprincipper om en markedsdreven og teknologineutral udvikling fastholdes og konsolideres.
Samtidig skal de byrder, branchen pålægges af hensyn til bl.a. sikkerhed, minimeres for at sikre de fortsatte nødvendige investeringer.
Pressekontakt
Rune Fick Hansen
Kommunikationschef
+45 27 83 90 38
Firma
IT-Branchen
Børsbygningen, Slotsholmsgade
1217 København K,
Danmark
+45 72 25 55 02
+45 27 83 90 38
http://www.itb.dk