Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/09-10   -   Pressemeddelelse

Norsk model skal få kvinderne til tops

IT-Branchen lancerede i dag et talentprogram målrettet kvinder, der vil til tops i den mandsdominerende it-branche. Erfaringerne fra Norge viser at det virker

Med et halvt hundrede fremmødte kvinder var der i dag massiv interesse, da IT-Branchen lancerede et talentprogram for kvinder, der har en ambition om at nå helt til tops i en branche, der ellers mest er kendetegnet af mænd.

"Branchen har brug for at få det optimale ud af alle sine talenter - også kvinderne", siger Morten Bangsgaard, adm. direktør i IT-Branchen. "ITB har i snart 3 år arbejdet målrettet med at sætte en agenda om flere kvinder i ledelsen. Nu tager vi det skridtet videre og lancerer vores eget talentprogram".

Inspirationen er hentet fra den norske søsterorganisation IKT Norge, der nu i et par år har haft succes med talentprogrammet Oda. Hege Skryseth, bestyrelsesmedlem i IKT Norge og adm. direktør i Microsoft Norge, var i dag i Danmark for at fortælle om de gode norske erfaringer. "I Norge starter vi her i september det fjerde hold op. Programmet har vist sig meget effektfuldt. Af tidligere hold har 50% af deltagerne opnået øget budgetansvar og 24% opnåede at blive topledere i deres virksomhed", fortæller Hege Skryseth

Programmet, der er et af initiativerne fra Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB, rummer mentoring fra absolutte topfolk i branchen, workshops med kvindelige rollemodeller kombineret med et egentligt uddannelsesforløb med henblik på personlig og professionel udvikling. "I styregruppen fokuserer vi på at fremme kvindeligt lederskab i it-branchen, og dette initiativ vil være med til at skabe konkrete resultater ", udtaler Cecilia Bonefeld-Dahl, formand for styregruppen.

Allerede nu har blandt andet Dell, FDC, Microsoft og KMD tilmeldt sig programmet. Programmet udbydes for ITB af Cognitive Learn Center ved Sigrid Nygaard Johansen, der selv har en karriere i it-branchen bag sig.

For yderligere information:
Morten Bangsgaard,
adm. direktør IT-Branchen,
telefon 27280757

Hege Skryseth,
bestyrelsemedlem IKT Norge og adm. direktør Microsoft Norge,
telefon +47 90551525

Cecilia Bonefeld-Dahl,
formand for Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB og adm. direktør MB it-Consulting,
telefon 28989822

Relevant information

http://www.itb.dk


Pressekontakt


Firma

IT-Branchen
Børsbygningen, Slotsholmsgade
1217 København K, Danmark

  +45 72 25 55 02
  +45 27 83 90 38

http://www.itb.dk

Modtag nyheder fra IT-Branchen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater