Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/02-13   -   Pressemeddelelse

Danske vækstvirksomheder indtager verdens største mobilmesse

Danmark skriger på mere vækst og eksport. Nu skal en stor dansk fællesstand på verdens største messe for mobilteknologi skabe ny international opmærksomhed om 11 fremadstormende danske tele- og it-virksomheder.

Danske tele- og it-virksomheder er i år flot repræsenteret på verdens største messe for mobilteknologi.
Mobile World Congress løber af stablen fra den 25. til den 28. februar i Barcelona. Her skal en stor dansk fællesstand med 11 danske tele- og it-virksomheder præsentere de mest innovative mobil-løsninger fra Danmark.

- De danske virksomheder får en helt unik mulighed for at vise sig frem og komme i direkte kontakt med nye internationale kunder og samarbejdsparter. Virksomhederne har alle potentiale til at slå igennem og skabe international vækst, siger Babak Djarahi, direktør for forretningsnetværk i IT-Branchen.

Den danske fællesstand på Mobile World Congress er resultatet af et særligt eksportsamarbejde mellem IT-Branchen, Dansk Erhverv, Eksportrådet og den danske ambassade i Spanien.

- Det er branchens vigtigste messe overhovedet. Producenter, serviceudbydere af mobiltelefoner og beslutningstagere fra hele verden besøger messen. Fællesstanden giver de danske virksomheder en global platform og synlighed, som ville være vanskeligt at opnå, hvis de skulle udstille alene, siger eksportkonsulent Mimi Ipsen, Dansk Erhverv

Det er nødvendigt, at Danmark øger sin eksport af tele- og it-løsninger, hvis vi for alvor skal have gang i væksten herhjemme. Den danske fællesstand er et konkret initiativ målrettet mod at skabe mere dansk eksport og internationalisering.

11 danske tele og it-virksomheder er del af den danske fællesstand:
(Den danske fællesstands placering: Hall6-stand6F30)

2operate
2operate udvikler og sælger platformen 2solve OSS. 2solve gør tekniske data forståelige for ikke-tekniske medarbejdere hos service providere. 2operate gør virksomheder mere effektive og skaber en større værdi af virksomhedens data.

AM3D
AM3D leverer lydteknologi af allerhøjeste kvalitet, der kan forbedre lydoplevelsen i mobile enheder som smartphones, tablets og hovedtelefoner. AM3Ds teknologi bliver også brugt i infotainment-systemer i biler og til advarselssystemer i F16 fly.

BridgeIT
BridgeIT er specialiseret i at udvikle apps og levere mobile løsninger på tværs af platforme. Virksomheden er blandt de førende i Danmark og har udviklet en række komplekse løsninger til vidt forskelige business-cases.

Hippih
Hippih har udviklet det revolutionerende nye produkt hipKey. En elegant designet nøglering, der med indbygget teknologi sikrer, at du aldrig kommer til at glemme din smartphone eller tablet.

Leikr
Leikr udvikler specialdesignede, avancerede pulsure. Leikr's pulsur samler alle funktioner i en fjerlet 2-tommer farveskærm. Uret kan bl.a. automatisk uploade data til Endomondo via dit trådløse netværk.

Netfors
Netfors udvikler produkter, der medierer indhold og kommunikation mellem mobilbrugerne, teleoperatørerne og service providerne samt integratorer og aggregatorer. Virksomheden har mere end 20 års erfaring i teleindustrien.

NorthQ
NorthQ er en innovativ virksomhed, der leverer hardware, software og cloud-løsninger indenfor energisektoren. Med NorthQs løsninger kan forbrugere og virksomheder fx via en smarthphone-app følge deres forbrug af el og gas.

SimService
Simservice leverer services og mobildataforbindelser til det hastigt voksende machine-to-machine (M2M) marked. De avancerede SIMkort-løsninger bruges til billig og effektiv automatiseret styring og overvågning af data.

Telebilling
Telebilling leverer fleksible og effektive betalingsløsninger og costumer care-løsninger til det europæiske marked. naviBilling hedder virksomhedens førende løsning, der leveres til tele- og kommunikationsvirksomheder.

The Eye Tribe
The Eye Tribe har udviklet en teknologi, der gør det muligt at styre mobile enheder med øjnene. Ved at kombinere øje-styring med almindelig finger-styring vil virksomheden revolutionere måden, vi bruger vores smartphones og tablets på

Voicebird
Voicebird har specialiseret sig i, hvordan man kan optage, uploade og dele mobilsamtaler ved hjælp af en Voicebird Bluetooth enhed. Voicebird sikrer, at der ikke er noget information fra en samtale, der går tabt, og gør telefonmøder mere effektive og værdifulde.

Læs mere om virksomhederne i den vedhæftede PDF

Relevant information

http://www.itb.dk



Pressekontakt


Firma

IT-Branchen
Børsbygningen, Slotsholmsgade
1217 København K, Danmark

  +45 72 25 55 02
  +45 27 83 90 38

http://www.itb.dk

Modtag nyheder fra IT-Branchen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater