12/11-13
-
Pressemeddelelse
420.000 danskere betaler stadig multimedieskat
420.000 danskere betaler i 2013 skat af de mobiltelefoner, de bruger på deres job. Det viser tal fra IT-Branchen og Danmarks Statistik. Når så mange danskere betaler smartphoneskat betyder det reelt, at multimedieskatten bare er blevet til en ny skat med et nyt navn, mener IT-Branchen.
Nye 2013-tal viser, at godt 420.000 medarbejderne betaler skat af de smartphones, som de får stillet til rådighed af deres arbejdsgiver. Samlet vil danskerne i 2013 komme til at betale ca. 415 mio. kr. i smartphoneskat, viser en beregning fra IT-Branchen baseret på tal fra Danmarks Statistik.
- Det er udtryk for en forældet tankegang, at medarbejderne skal betale skat af de smartphones, som de bruger til at udføre deres arbejde med. Smartphones er i dag blevet et arbejdsredskab nøjagtigt ligesom computere er det, siger Morten Bangsgaard.
Multimedieskatten blev formelt set afskaffet i 2011. Den blev i 2012 afløst af en såkaldt smartphoneskat, på de mobiltelefoner medarbejdere fik stillet til rådighed af deres arbejdsplads. Skatteministeriet estimerede i 2011 ved afskaffelsen af multimedieskatten, at ca. 130.000 danskere ville komme til at betale den nye smartphoneskat - I stedet for de ca. 550.000 danskere, der dengang betalte multimedieskat.
- Danskerne er så hårdt ramt af smartphoneskatten, at den reelt bare har afløst den tidligere multimedieskat. Smartphoneskatten er en skat direkte på fleksible medarbejdere, og det skader vores produktivitet. Vi har brug for præcis det modsatte, så det er meget uheldigt, siger Morten Bangsgaard.
Antallet af medarbejdere, der får smartphones stillet til rådighed af deres arbejdsgiver er ikke vokset i forhold til sidste år. Både i 2012 og 2013 er det ca. 420.000 danskere, der i gennemsnit hver måned bliver beskattet af deres smartphones, viser de nye tal.
FAKTA:
- Personer, som får fri telefon stillet til rådighed af arbejdsgiveren, skal i 2013 betale skat af 2.500 kr. årligt.
- Ægtefæller, hvor begge har fri telefon, får en rabat på 25 procent, så begge parter kun bliver beskattet af 1.875 kr.
- En computer som bruges på jobbet og ikke er stillet til rådighed som led i en aftale om lønnedgang, er skattefri. Internetforbindelser, der giver adgang til arbejdsgiverens netværk, er også skattefri.
Relevant information
Læs mere på Skats hjemmeside
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2084750
Firma
IT-Branchen
Børsbygningen, Slotsholmsgade
1217 København K,
Danmark
+45 72 25 55 02
+45 27 83 90 38
http://www.itb.dk