Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/01-14   -   Pressemeddelelse

Danske it-virksomheder fik stabil vækst i 2013

Det danske it-marked vækster sig stille og roligt ud af krisen. Den samlede vækst i 2013 blev på 2,5 procent, viser tal fra IDC. Udviklingen er positiv vurderer IT-Branchen, der især glæder sig over markant vækst på software-markedet.

Den samlede vækst på det danske it-marked lander i 2013 på samlet 2,5 procent, viser den seneste analyse fra analysehuset IDC. IT-Branchen glæder sig over en stabil vækst i en svær tid, hvor mange andre brancher har vanskeligt ved at øge deres omsætning.

- Krisen er forbi i den danske it-branche. Vi ser, hvordan it-markedet stille og roligt vokser og it-virksomhederne laver mere forretning. Selvom stadig flere får øjnene op for den værdi nye it-løsninger kan tilføre deres forretning, så er it-markedet blevet markant hårdere at tjene penge på, siger Morten Bangsgaard, adm. direktør i IT-Branchen.

SODFTWARE TRÆKKER VÆKSTEN
Salg og udvikling af software er vækstmotoren på det danske it-marked, viser IDC-tallene. Væksten på software-markedet lander i 2013 på 5,4 pct.

- Det er især softwaremarkedet i Danmark, der oplever vækst i øjeblikket. Væksten er dobbelt så høj som på hele det samlede danske it-marked. Den tendens vil fortsætte de kommende år, siger chefanalytiker Anders Elbak fra analysehuset IDC.

IDC fremhæver, at det der i høj grad efterspørges på softwaremarkedet er CRM-systemer og værktøjer til Business Analytics.

2014 TEGNER LYSERE
Væksten på det danske it-marked fortsætter i 2014, viser tallene fra IDC. Den samlede vækst vil næste år nærme sig tre pct. IDC-prognosen for 2014 lyder på en vækst på lige over 2,8 pct.

- Efter en del turbulens lige efter finanskrisen har det danske it-marked nu ramt et niveau med en vækst, der er pæn uden at være prangende, og med en klar pil opad. Vi vil uden tvivl se et it-erhverv, der får en stigende betydning for dansk erhvervsliv og dansk økonomi fremover, siger Morten Bangsgaard fra IT-Branchen.

SERVICE GODT MED - HARDWARE GÅET I STÅ
De nye tal for it-service viser en pæn vækst på 2,3 pct. Til gengæld er markedet for hardware bremset op i 2013. Tidligere lød forventningen til 2013, at væksten på hardware ville komme over 1,5 pct. Nu ligger hardware til kun at have fået en vækst på 1 pct. i 2013.

- Det er især de mobile enheder, der trækker hardware-markedet. Men der blev investeret meget i 2012, og markedet for især smartphones er ved at blive mættet. Samtidig er der hård konkurrence på priserne i øjeblikket, siger Anders Elbak fra IDC.

(Se alle tal i vedhæftede PDF)

Relevant information

Tal for it-markedet 2013

Pressekontakt


Firma

IT-Branchen
Børsbygningen, Slotsholmsgade
1217 København K, Danmark

  +45 72 25 55 02
  +45 27 83 90 38

http://www.itb.dk

Modtag nyheder fra IT-Branchen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater