08/09-14
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Eksplosiv vækst i ubesatte it-stillinger
            
              Antallet af ledige stillinger i erhvervslivet er vokset til næsten 25.000, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Særligt IKT-virksomheder har svært ved at få fat i kvalificerede medarbejdere. Her er antallet af ledige stillinger vokset med over 50 pct. siden sidste sommer - fra 2.500 til nu knap 4.000 ubesatte jobs. IT-Branchen er stærkt bekymret for, at det vil skade væksten i Danmark.
        
            Danske virksomheder har nu næsten 25.000 ledige stillinger, og særligt IKT-erhvervene (IT- og Kommunikation) har mange ubesatte jobs, viser helt nye tal fra Danmarks Statistik. Andelen af ledige stillinger i IKT-erhvervet er nu dobbelt så stort som i resten af erhvervslivet, viser tallene. Brancheforeningen IT-Branchen er bekymret over udviklingen.
- Mangel på højtkvalificeret arbejdskraft er et af de største problemer for danske it-virksomheder lige nu. Knap 4.000 ubesatte jobs er en stor barriere, der direkte risikerer at bremse den spirende vækst, siger Mette Lundberg, direktør for Politik.
50 PCT. FLERE LEDIGE STILLINGER
Sammenlignet med sidste sommer er der kommet over 50 pct. flere ledige IKT-stillinger, viser de nye tal. I 2. kvartal 2013 var 2.469 ledige stillinger, og det tal er nu steget med 56 pct. til 3.859 ledige stillinger. 
- Især mange virksomheder, der udvikler software oplever vækst i øjeblikket. Her ser vi flere eksempler på, at de bliver bremset i deres udvikling, fordi de har svært ved at få fat i de rette kompetencer, siger Mette Lundberg, direktør for Politik & Kommunikation i IT-Branchen.
MANGE LEDIGE STILLINGER I SMVer 
De fleste ledige stillinger findes i mindre IKT-virksomheder med under 50 ansatte, viser tallene.
- Vi ser stort vækstlag af mindre it-virksomheder på vej frem, som efterspørger arbejdskraft. Det er især erfarne og dygtige udviklere og højtuddannede it-folk med forretningsforståelse, der er stor mangel på, siger Mette Lundberg.
En del af løsningen er, at IKT-erhvervet skal blive bedre til at få de unge og nyuddannede it-folk suget ind i it-virksomhederne, vurderer IT-Branchen. 
Se alle tal på Danmarks Statistiks hjemmeside: 
http://www.dst.dk/nytudg/18220
              
        
Relevant information
        
                                  Se alle tal på Danmarks Statistiks hjemmeside 
                        
http://www.dst.dk/nytudg/18220
            
              
                        Danmarks Statistik - ledige stillinger 2. kvartal 2014
              
      
              
      
      
        
        Firma
        
        IT-Branchen
        Børsbygningen, Slotsholmsgade
        1217 København K,
                  Danmark
        
        
                  
  +45 72 25 55 02
                          
  +45 27 83 90 38
        
                  
          
http://www.itb.dk