Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/11-14   -   Pressemeddelelse

Dreven profil ny adm. direktør i IT-Branchen

IT-Branchen, Danmarks største og ældste brancheforening for it- og teleerhvervet i Danmark, har fundet sin nye adm. direktør. Det bliver Birgitte Hass, tidligere direktør i it-virksomheden FDC, der fra d. 1.12.2014 kommer til at tegne brancheforeningen. Dermed har IT-Branchen valgt at sætte en kendt og erfaren profil fra branchen i spidsen.

"Vi er meget glade for, at Birgitte Hass har sagt ja til denne vigtige post. Hun har en solid baggrund i it-branchen og mange års erfaring i at stå i spidsen for en it-virksomhed. Den erfaring og dybe kommercielle indsigt vil styrke foreningen og komme vores medlemmer til gode, både når vi yder rådgivning, skaber netværk og løfter branchens agendaer politisk", siger formand for IT-Branchen Cecilia Bonefeld-Dahl.

Birgitte Hass har en bagrund som adm. direktør i FDC gennem mange år, og hun har der drevet virksomheden fra lille datacentral til en dominerende aktør med betydelig eksport. Nu ser hun frem til en ny udfordring i spidsen for IT-Branchen:

"Det er en stærk forening i vækst, jeg får lov at stå i spidsen for. Det er for mig et drømmejob, og jeg ser frem til den tætte dialog med foreningens mange medlemmer og til at skulle arbejde for hele branchen", siger Birgitte Hass, ny adm. direktør i IT-Branchen.

Stærk profil fra branchen

Birgitte Hass har mere end 30 års erfaring fra it-erhvervet. Oprindeligt er Birgitte Hass uddannet cand. scient. i fysik, matematik og datalogi og startede sin karriere som systemanalytiker for senere at blive leder i IBM. Birgitte Hass har siden 2006 været medlem af IT-Branchens bestyrelse og har også siddet i forretningsudvalget.

"Ud over, at Birgitte er en stærk kommerciel profil fra branchen, har hun samtidigt stor indsigt i både foreningens overordnede strategier, og i den mere daglige drift. Hun har gennem flere år leveret en engageret indsats i foreningen, som mangeårigt bestyrelsesmedlem, i forretningsudvalget og som foreningens repræsentant Hovedstadens Vækstforum", siger Cecilia Bonefeld-Dahl.

Når den nye adm. direktør tiltræder d. 1. december 2014, er det en forening i vækst, hun skal stå i spidsen for. IT-Branchen tæller i dag over 300 medlemmer og forventer yderligere vækst fremover. En af den nye adm. direktørs første opgaver bliver sammen med bestyrelsen at vedtage en strategi for de kommende 2-år.

For mere information
Cecilia Bonefeld-Dahl, formand for IT-Branchen og adm. direktør I GlobIT, mobil nr. 42159049
Birgitte Hass, kommende direktør for IT-Branchen, mobil nr. 20114110.
(Vedhæftet pressebillede af Birgitte Hass)

Fakta om Birgitte Hass
1996 - 2014 - administrerende direktør for FDC (Forsikringens DataCenter)
1984 - 1996 - projektleder mv. i IBM

Relevant information



Billeder


Pressekontakt


Firma

IT-Branchen
Børsbygningen, Slotsholmsgade
1217 København K, Danmark

  +45 72 25 55 02
  +45 27 83 90 38

http://www.itb.dk

Modtag nyheder fra IT-Branchen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater