29/01-15
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Ransomware er en plage - men sjældent organiseret
            
              De seneste dages rapporter om kommuner, der er blevet taget som gidsler af cyberkriminelle, er noget vi vil komme til at se meget mere til de kommende år.
        
            Men det er sjældent sat i værk for at ramme specifikt udvalgte industrier eller myndigheder som f.eks. kommuner.
"Selvom der er flere ramt, virker det ikke til at være en egentlig kampagne mod Danmark. Der er mere tale om tilfældigt udvalgte personer og ikke målrettede angreb mod kommunerne," siger Kenneth B. Jørgensen, fra IT-Branchens Sikkerhedsudvalg.
Ransomware er irriterende, men ikke så smitsomSoftware til gidseltagning - kendt under fællesbetegnelsen ransomware - deles mellem kriminelle på det "grå Internet", og bliver typisk brugt til at forsøge at afpresse penge fra enkeltpersoner.
"De eksempler som vi har set, er heldigvis ikke særligt smitsomme. Typisk vil det være det være filerne på den lokale computer, der bliver låst. Rammer det et fællesdrev og dermed krypterer flere filer er skaden naturligvis større, men sjældent uoprettelig," forklarer Kenneth B. Jørgensen.
For selvom der ikke er noget, der tyder på at angrebene blive mindre de kommende år, er der heldigvis flere ting man kan gøre for at mindske risikoen for at blive taget som gidsel.
Blandt anbefalingerne fra IT-branchen er:1) Begræns hvem der kan installere software på lokale maskiner - der en mange muligheder for, uden nævneværdigt at forstyrre brugernes daglige arbejde, at mindske risikoen for at en bruger kommer til at starte et gidselstagnings-program
2) Sørg altid for at tage Backup - Hvis uheldet skulle være ude, vil det arbejdsmæssige tab være begrænset
3) Informer brugere om snydemails og usikkert indhold - generel oplysning om IT-sikkerhed og god praksis
      
      
      
              
          
          Pressekontakt
          
                                    
                          
              Rune Fick Hansen
                              Kommunikationschef
                                              +45 27 83 90 38
                                        
                   
      
      
        
        Firma
        
        IT-Branchen
        Børsbygningen, Slotsholmsgade
        1217 København K,
                  Danmark
        
        
                  
  +45 72 25 55 02
                          
  +45 27 83 90 38
        
                  
          
http://www.itb.dk