Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/02-15   -   Pressemeddelelse

Ud med old og ind med IT

Det er på tide at gøre op med forældede fag på de danske gymnasier og i stedet fokusere på at gøre eleverne klar til den verden, vi lever i.

Det har længe været vigtigere at kunne agere i den digitale verden end at kende forskel på joniske og korintiske søjler. Men ikke i det almene gymnasium, hvor man desværre stadig prioriterer legenden om Herakles over de nødvendige it-kundskaber.

"Politikerne skal droppe oldtidskundskab som fag og i stedet gøre it obligatorisk på de gymnasiale uddannelser. Det øger de unges jobchancer, styrker deres videreuddannelsesmuligheder og er en nødvendighed for et digitalt samfund som Danmarks," siger Cecilia Bonefeld-Dahl, formand i IT-Branchen.

It er glemt som fag
Undervisningsministeriet igangsatte selv i 2011 forsøg med et nyt tværfagligt it-fag på gymnasierne. Men det er glemt i regeringens gymnasieudspil, hvor it er skrevet helt ud af fremtidsplanerne for gymnasieuddannelserne.

"Politikerne har glemt it som fag og tror, at alt er godt, hvis blot lærere og elever får lov til at tage en bærbar med i timerne. Men der er en kæmpe efterspørgsel efter it-kompetencer alle steder, og it som fag er nødvendigt for at kunne løfte eleverne og give dem de rette it-færdigheder," siger Cecilia Bonefeld-Dahl.

Erhvervslivet skriger efter de rette it-kompetencer
27 procent af danske it-virksomheder måtte i 2014 helt opgive at besætte ledige it-stillinger, fordi de rette kompetencer ikke var til stede. Det viser en måling foretaget af Epinion på vegne af IT-Branchen.

"It skal prioriteres som fag, hvis vi skal kunne følge med erhvervslivets efterspørgsel og i fremtidens globale samfund. Gymnasier uden it som fag, vil blive fravalgt, da eleverne vil blive mindre attraktive på arbejdsmarkedet og i forhold til mulighederne for videreuddannelse," understreger Cecilia Bonefeld-Dahl.

Elever vil gerne undervises i it
IT-Branchen har, som medlem af styregruppen for et projekt iværksat af It-vest - samarbejdende universiteter og Region Midtjylland, fulgt forsøgsfaget tæt siden 2011. Projektet havde til formål at støtte udvikling af undervisningsmaterialer til det nye fag.

For øjeblikket venter alle på ministeriets officielle evaluering. IT-Branchen er ikke i tvivl om, at den vil være positiv, for efter første forsøgsår gennemførte It-vest-projektet en undersøgelse blandt de ca. 35 klasser, der på det tidspunkt havde haft faget.

Her sagde 3 ud af 4 elever, at de havde fået godt udbytte af faget - også selvom halvdelen inden start selv vurderede, at de havde ret gode it-færdigheder.

Fakta om feedback på Informationsteknologi som forsøgsfag
35 klasser fra 29 gymnasier deltog fra starten i forsøgsfaget Informationsteknologi. Siden er flere kommet til. I 2012 gennemførte It-vest en online spørgeskemaundersøgelse blandt de lærere og elever, der havde arbejdet med faget i skoleåret 2011/12.

165 elever deltog i undersøgelsen. Her er et par eksempler på, hvad undersøgelsen viste:

Hvordan vurderede du dine egne it-færdigheder, INDEN du begyndte på dette fag?
Rigtig dårlige: 12%
Dårlige: 33%
Gode: 46%
Rigtig gode: 4%
Ved ikke: 5%

Hvordan vil du beskrive dit eget faglige udbytte af faget?
Rigtig dårligt: 2%
Dårligt: 18%
Godt : 57%
Rigtig godt: 16%
Ved ikke: 7%

Feedback fra eleverne:
"Det er vigtigt at vide hvordan en mere og mere digitaliseret verden hænger sammen, ligeså vel, som at lave en analyse af et digt i dansk." 19-årig STX-elev

"Vi skal bruge det i næsten alt i vores liv. Derfor er det vigtigt, at vi kan begå os i det og om det, udvikle og kritisere det." 17-årig htx-elev

"IT burde snart være obligatorisk for alle." 18-årig STX-elev

"Fremtiden er IT. Ikke at have faget ville være absurd, ikke mindst for landets fremtid på verdenskortet. Derfor bør elever undervises i dette fag." 19-årig STX-elev

Relevant information

Læs hele rapporten her
http://www.it-vest.dk/fileadmin/filer/dokumenter/gymit/evaluering2012.pptx


Pressekontakt

Rune Fick Hansen
Kommunikationschef
  +45 27 83 90 38

Firma

IT-Branchen
Børsbygningen, Slotsholmsgade
1217 København K, Danmark

  +45 72 25 55 02
  +45 27 83 90 38

http://www.itb.dk

Modtag nyheder fra IT-Branchen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater