06/05-15
-
Pressemeddelelse
Digitale teknologier er EUs dynamo
EU-Kommissionen har i dag præsenteret sin strategi for "A Digital Single Market for Europe", og der er i IT-Branchen ingen tvivl om vigtigheden af et harmoniseret og ensartet digitalt indre marked.
"For at kunne konkurrere med USA og Asien på den globale markedsplads, skal vi hurtigt kunne udvide vores hjemmemarked fra 5 til 500 mio. potentielle kunder. Ellers har vi ikke grundlaget for at blive stærke nok i den internationale konkurrence," siger Cecilia Bonefeld-Dahl, formand i IT-Branchen.
Det digitale Europæiske marked er hjørnestenen for den fremtidige mulige vækst i Europa og i Danmark. Derfor skal vi sørge for, at både EU og de enkelte 28 lande rykker hurtigt mht. at harmonisere regler og rammevilkår, så virksomhederne får mulighed for at udnytte deres potentiale.
"Når teknologiens vinde blæser, handler det om at bygge vindmøller, der udnytter energien i stedet for læhegn der beskytter lokale interesser," fastslår Cecilia Bonefeld-Dahl.
Fremtiden Google eller Facebook skal komme fra EuropaI Danmark gav det store overskrifter, da endnu et dansk selskab, Endomondo, i februar blev solgt til et amerikansk selskab. Et ofte set scenarie for succesfulde virksomheder, der bliver nødt til at kigge på f.eks. USA, hvis de gerne vil vokse sig større.
"Danmark og Europa skal have sine egne kæmpe-successer som Google, Apple og Facebook. Men vi mangler bedre adgang til kapital, så start-ups hurtigere kan vokse og blive globale spillere. Her skal EU gøre det mere attraktivt at investere i vækstpotentialer," udtaler Cecilia Bonefeld-Dahl.
825.000 ledige it-jobs i 2020EU slår i strategien fast, at der ikke uddannes nok it-specialister i Europa. EU forventer derfor, at vi i 2020 vil have 825.000 ledige it-job fordi der ikke er lagt en strategi på dette område endnu.
"Sidste år måtte næsten hver 3. it-virksomhed i Danmark helt opgive at besætte it-stillinger, da de ikke kunne finde personer med de rette kompetencer. Og det problem bliver kun større i fremtiden, hvis vi ikke hurtigt får udarbejdet en fælles strategi på dette område," siger Cecilia Bonefeld-Dahl.
IT-Branchen mener:- Man skal hurtigt skabe et fælles europæisk digitalt marked, hvor det bliver let at handle med mere end 500 mio. kunder
- Adgangen til kapital skal gøres lettere, så dygtige virksomheder kan vokse sig store i Europa
- Få flere it-specialister med de rette kompetencer på tværs af Europa
Relevant information
Faktaark (engelsk) - European Commission
http://ec.europa.eu/priorities/digital-single-market/docs/dsm-factsheet_en.pdf
Pressekontakt
Rune Fick Hansen
Kommunikationschef
+45 27 83 90 38
Firma
IT-Branchen
Børsbygningen, Slotsholmsgade
1217 København K,
Danmark
+45 72 25 55 02
+45 27 83 90 38
http://www.itb.dk