18/06-15
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Masser af nye arbejdspladser i it-branchen
            
              Med Ubers udmelding om at placere 50-100 medarbejdere i Danmark, har vi fået endnu et konkret bevis for, at der er masser af nye arbejdspladser i it-branchen. Nu er spørgsmålet blot, om vi har nok specialister til at kunne udfylde behovet.
        
            "At verdens største formidler af transport mellem private, Uber, beslutter sig for at ligge en så stor udviklingsafdeling i Danmark, er helt på niveau med dengang Apple meldte sit indtog i Viborg. Vi har som nation al mulig grund til at løfte armene i vejret og juble," siger Cecilia Bonefeld-Dahl, formand for IT-Branchen.
Ubers udmelding for Danmark passer godt sammen med det generelle billede af en voksende it-branche. Alene sidste år blev der ifølge Danmarks Statistik nemlig skabt 597 flere arbejdspladser i branchen.
Forstyrrende elementer skaber job og vækstPlanerne om flere arbejdspladser står ellers i kontrast til, hvad de såkaldte disruptive business models, der river op og forandrer de eksisterende markeder, ofte bliver beskyldt for - At koste arbejdspladser. Men erfaringerne viser, at det modsatte ofte sker.
I San Francisco har Uber f.eks. i dag en omsætning på 500 mio. dollars - mod en samlet omsætning for hele taxa-branchen på 120 mio. dollars inden Uber kom ind på markedet. Og i Europa forventer Uber at kunne skabe 50.000 job alene i 2015.
"Vi skal være gode til at byde alle nye forretningsmodeller velkomne og være klar til at ændre forældede lovgivninger, så de nye start-ups kan vokse og skabe nye jobs i Danmark," siger Cecilia Bonefeld-Dahl, der er glad for, at virksomheder som f.eks. Uber, Apple, Google og Hitachi vælger Danmark, når de skal bygge og videreudvikle deres services.
Kompetencemangel kan stoppe vækstenSelvom IT-Branchen er glad for Ubers udmelding, er man dog nervøs for, at den aktuelle mangel på it-specialister i Danmark kan sætte en stopper for vækstmulighederne.
"Alene sidste år måtte mere end hver fjerde it-virksomhed helt opgive at besætte stillinger pga. manglen på kompetence. Og det er et problem for væksten i samfundet, at vi ikke har specialisterne til rådighed, når mulighederne banker på døren," fortæller Cecilia Bonefeld-Dahl.
Der skal derfor fortsat være fokus på at:- Tiltrække de unge til it-uddannelserne
- At lave bedre match mellem erhvervslivets behov og indholdet i uddannelserne 
- Videreuddanne og opgradere den eksisterende arbejdsstyrke 
- Forbedre adgangen til udenlandsk arbejdskraft
      
      
            
      
              
          
          Pressekontakt
          
                                    
                          
              Rune Fick Hansen
                              Kommunikationschef
                                              +45 27 83 90 38
                                        
                   
      
      
        
        Firma
        
        IT-Branchen
        Børsbygningen, Slotsholmsgade
        1217 København K,
                  Danmark
        
        
                  
  +45 72 25 55 02
                          
  +45 27 83 90 38
        
                  
          
http://www.itb.dk