01/09-15
-
Pressemeddelelse
Landets virksomheder tørster efter it-specialister
Der er i stigende grad brug for it-specialister i de danske virksomheder. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Således har hele 42 % af de virksomheder, der forsøgte at rekruttere en it-specialist i 2014 har haft svært herved. Samtidig viser undersøgelsen også, at hver fjerde danske virksomhed med over 10 ansatte har ansat it-specialister.
Billedet er det samme blandt IT-Branchens medlemmer, hvor knap hver 3. it-virksomhed helt måtte opgive at besætte stillinger i Danmark, fordi de ikke kunne skaffe kvalificerede ansøgere. I dag mangler således 3.000 it-folk og alle fremskrivninger siger, at det tal kun vil stige.
"Tallene understreger, at vi allerede i dag har mangel på folk, der kan understøtte de danske virksomheders digitale forretninger, og manglen på it-kompetencer er ikke kun et problem for it-branchen, men for hele den digitale omstilling af vores samfund, der skal være med til at skabe fremtidens vækst," siger Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.
Det kræver en samlet strategiIT-Branchen efterspørger en samlet strategi, der skal sikre arbejdsmarkedet de nødvendige it-kompetencer.
"På den korte bane bliver vi først og fremmest nød til at se på tilgangen af udenlandske it-specialister og på at efteruddanne eksisterende medarbejdere. På længere sigt skal vi øge optaget på it-uddannelserne og sikre et bedre match mellem it-uddannelserne og arbejdsmarkedets behov. I dag er vi i den paradoksale situation, at nogen står med en it-uddannelse som ikke er efterspurgt, mens virksomhederne akut mangler de rette it-folk", siger Birgitte Hass.
Relevant information
Tal fra Danmarks statistik
http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml.aspx?cid=19976
Pressekontakt
Rune Fick Hansen
Kommunikationschef
+45 27 83 90 38
Firma
IT-Branchen
Børsbygningen, Slotsholmsgade
1217 København K,
Danmark
+45 72 25 55 02
+45 27 83 90 38
http://www.itb.dk