Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/10-15   -   Pressemeddelelse

De danske virksomheder tøver med digitalisering

Ny rapport fra Teknologisk Institut viser, at næsten 40 % af danske fremstillingsvirksomheder ikke har nogen digital understøttelse. Denne udvikling vil føre til et A og et B hold, og følgerne for B-holdet kan vise sig at være katastrofale.

Flere undersøgelser viser, at øget anvendelse af it styrker virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne. Det til trods har det danske erhvervsliv svært ved at komme i gang. Det bekræftes igen af nye tal fra Teknologisk Institut - denne gang for fremstillingsvirksomheder.

Billedet er desværre ikke nyt. Tidligere undersøgelser har vist at der er tale om et generelt problem for dansk erhvervsliv. Eksempelvis viser tal fra Erhvervsministeriet fra 2013, at 36 % af de danske SMV'er havde ingen eller begrænset it anvendelse.

I IT-Branchen vurderer administrerende direktør Birgitte Hass, at der er brug for at råbe vagt i gevær:
"Der er akut brug for et digitalt løft af det danske erhvervsliv, og derfor er det stærkt bekymrende, at en så stor andel af virksomhederne slet ikke er kommet i gang. Vi vil ende med et digitalt a-hold, der skaber vækst og udvikling - og et b-hold, der bliver udfordret på deres eksistensgrundlag, fordi de ikke kom i gang tids nok. "

Undersøgelsen fra Teknologisk institut viser blandt andet, at der er ved at danne sig en mindre gruppe af digitale frontløbere i dansk erhvervsliv, der formår at integrere digitale løsninger i flere forskellige forretningsled, mens en meget stor del af virksomhederne adskiller sig markant herfra ved slet ikke at være kommet i gang med digital understøttelse.

Det forstærker kun billedet, at undersøgelsen endvidere viser, at en ambitiøs digitalisering kan være afgørende for virksomhedernes succes. Jo mere digitale virksomhederne er, jo mere eksporterer de til udlandet, og jo oftere er virksomheden blandt de markedsledende på området. Digitaliseringsgraden er med andre ord en helt afgørende faktor i forhold til at give virksomhederne et markedsmæssigt forspring.

"Tallene bekræfter endnu en gang, at anvendelse af it har stigende betydning for alle brancher, og det er de mest digitale virksomheder, der vinder konkurrencen. Derfor er det særligt problematisk, at de danske virksomheder har så svært ved at komme i gang med de digitale løsninger." konkluderer Birgitte Hass.


Relevant information

Rapporten kan downloades her:
http://www.teknologisk.dk/_/media/62419_Digitalisering%20i%20DK%20fremstillingsvirksomheder%20-%202015.pdf


Billeder


Pressekontakt

Rune Fick Hansen
Kommunikationschef
  +45 27 83 90 38

Firma

IT-Branchen
Børsbygningen, Slotsholmsgade
1217 København K, Danmark

  +45 72 25 55 02
  +45 27 83 90 38

http://www.itb.dk

Modtag nyheder fra IT-Branchen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater