Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/11-15   -   Pressemeddelelse

Et ja er vigtigt for cybersikkerheden

3. december skal den danske befolkning stemme om retsforbeholdet, og resultatet vil få betydning for cybersikkerheden.

I dag er Danmark en del af Europol, der er det europæiske politisamarbejde, hvor politiet fra forskellige lande bl.a. arbejder sammen omkring cybercrime som hacking og ransomware.

Inden længe bliver det europæiske politisamarbejde dog flyttet op på det, der hedder overstatsligt niveau, og pga. af Danmarks retsforbehold fra 1993 betyder det, at med mindre vi stemmer ja den 3. december, så udtræder vi officielt af det europæiske politisamarbejde.

"99 % af alt cybercrime kommer fra udlandet, og vi har ingen indikationer på, at den virkelighed vil ændre sig i fremtiden. Derfor har vi i Danmark stor glæde af, at politiet kan arbejde på tværs af grænser, når vi skal forfølge og fange it-kriminelle. Vi ved, at hver 10. virksomhed er blevet hacket og at det for hver 5. af har kostet dem mere en 200.000 kr. Det kan derfor koste arbejdspladser og skade såvel virksomheder som privatpersoner," siger Cecilia Bonefeld-Dahl, der er formand for IT-Branchen.

Et ja betyder også et ja til EU's cybercrimedirektiv
Hvis Danskerne stemmer ja d. 3. december, siger vi ja til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Det betyder ikke, at vi dermed dropper hele indholdet i det danske retsforbehold, men at vi tilslutter os 22 retsakter.

Et af de retsakter, som Danmark vil tilslutte sig ved et ja, er EU's cybercrimedirektiv.

"Med cybercrimedirektivet bliver vi en del af EC3 (European Cybercrime Center) under Europol, hvor vi kan trække på EU's samlede viden og ekspertise omkring cybercrime. Samtidig får vi også en fælles juridisk tilgang, så det bliver lettere at forfølge, fange og dømme it-kriminelle på tværs af landegrænser," fortæller Cecilia Bonefeld-Dahl.

Ved et nej, bliver Danmark ikke automatisk en del af EU's cybercrimedirektiv, men skal så enten stå udenfor samarbejdet eller forhandle en parallelaftale igennem. En parallelaftale skal accepteres af alle andre EU-lande i Europol-samarbejdet for at gå igennem. Danmark har tidligere fået nej til parallelaftaler i forhold til konkursdirektivet og forældremyndighedsdirektivet. Det er endnu uvist, hvordan de andre lande vil stille sig i forhold til en parallelaftale om cybercrime, hvis Danmark stemmer nej.

Det mener IT-Branchen
Ensartede regler, deling af viden og mulighed for at forfølge it-kriminelle på tværs af landegrænser, er vigtigt, hvis vi fortsat skal kunne forebygge og reagere på sikkerhedstruslerne. Derfor er det vigtigt, at Danmark bliver en del af EU's cybercrimedirektiv og fortsat er med i Europol og EC3-samarbejdet - og derfor anbefaler IT-Branchen også et ja ved folkeafstemningen 3. december.

Pressekontakt

Rune Fick Hansen
Kommunikationschef
  +45 27 83 90 38

Firma

IT-Branchen
Børsbygningen, Slotsholmsgade
1217 København K, Danmark

  +45 72 25 55 02
  +45 27 83 90 38

http://www.itb.dk

Modtag nyheder fra IT-Branchen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater