13/11-15
-
Pressemeddelelse
De små it-virksomheder brager derudaf
På bare fire år er både antallet af medarbejdere og indtjeningen steget kraftigt hos især de mindre it-virksomheder. Det viser en gennemgang af regnskabstallene for næsten 800 it-virksomheder.
"Det er stadig de store virksomheder, der sidder på den største indtjening i branchen. Men med en vækst i indtjeningen på 45 % haler de små virksomheder hastigt ind på de store," siger Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.
Hvor de mindre virksomheder i 2011 havde en gennemsnitlig indtjening på 1,2 mio. kr. var den i 2014 steget til 1,7 mio. kr. I samme tidsrum fald den gennemsnitlige indtjening hos de store it-virksomheders fra 206 mio. kr. til 191 mio. kr.
"Efter finanskrisen var det de største virksomheder, der kom først på fode, mens mange små og mellemstore virksomheder stadig måtte kæmpe. Men nu især de små virksomheder fået momentum, og vi kan se, at det går godt for den type virksomheder generelt," forklarer Anders Elbak, IDC.
Medarbejderne i de små virksomheder, er blevet bedre til at tjene pengeIndtjeningen per medarbejder hos de små virksomheder er steget fra 186.000 kr. i 2011 til 201.000 kr. i 2014, hvilket er en stigning på 8 %.
"De store virksomheder har stadig meget mere fokus på omkostninger og produktivitet, mens de små og mellemstore i langt højere grad drives af en vækstagenda. Derudover ser vi, at flere af kunderne har fokus på fleksibilitet og agilitet, hvilket typisk kommer mindre virksomheder til gode," siger Birgitte Hass.
Om analysenIT-Branchen har kigget på regnskabsdata fra 792 it-virksomheder i perioden 2011 og 2014. Heraf havde 541 0-24 medarbejdere, 180 havde 25-99 medarbejdere og 71 havde 100+ medarbejdere i 2014.
Pressekontakt
Rune Fick Hansen
Kommunikationschef
+45 27 83 90 38
Firma
IT-Branchen
Børsbygningen, Slotsholmsgade
1217 København K,
Danmark
+45 72 25 55 02
+45 27 83 90 38
http://www.itb.dk