18/10-11
-
Pressemeddelelse
Lynhurtig billedbehandling til læger og patienter
Intuitiv, lynhurtig behandling - og dermed bedre service til patienterne. Sådan beskriver Marianne Fiedel, radiograf på Nørmark Privathospital, en it-løsning fra it-mark, der sikrer hurtig og effektiv behandling af røntgenbilleder og MR-scanninger.
Nørmark Privathospital er Danmarks største ortopædkirurgiske privathospital, og hver dag behandler personalet mange terabyte billedmateriale, som skal sendes frem og tilbage mellem lægerne og til patienterne. Det stiller store krav til kapacitet og hastighed, og en hosted løsning fra den danske leverandør af infrastruktur til sundhedssektoren, it-mark gør det i dag muligt for personalet hurtigt og effektivt at dele store datafiler som fx røntgenbilleder, MR-scanninger, CT-scanninger og mammografi-billeder.
Løsningen fra it-mark, PACS on Demand®, er en hosted løsning baseret på en avanceret streaming-teknologi, som sikrer fuld funktionalitet og optimal hastighed uanset brugerens fysiske placering og netværkshastighed. Det betyder i praksis, at radiograferne på Nørmark Privathospital bruger langt mindre tid på at behandle og fremsende billedmateriale og nemt kan finde gamle billedfiler.
Når radiografen har færdigbehandlet billedmaterialet, sendes det via internettet til et midlertidigt arkiv på en server hos it-mark. Fordi løsningen er internetbaseret skal man ikke igennem lokale servere eller databaser, og omkostningerne holdes nede. PACS on Demand® er modul-baseret og kan derfor skræddersyes efter behov. Løsningen er baseret på en åben arkitektur og understøtter dermed en lang række standarder, som også gør det muligt at integrere med fx elektroniske patientsystemer.
"Det er utroligt nemt at arbejde med. Jeg har igennem tiden prøvet en lang række systemer, men dette er klart det mest intuitive og brugervenlige. Det gør os også i stand til at yde en langt bedre service til patienterne. Når vi i systemet rekvirerer billeder på en patient, kommer alle de relevante data på en og samme tid, og skal en patient have billederne med hjem, kan jeg brænde en cd til dem på meget kort tid," siger radiograf Marianne Fiedel, Nørmark Privathospital.
Det billedmateriale, som kører på PACS on Demand®-løsningen, stiller store krav til hastighed, opbevaring og sikkerhed. Til dette formål lagres alt billedmateriale i en storage-løsning fra Hitachi Data Systems. Løsningen, en AMS2300 fra Hitachi Modular Storage-serie, er et fleksibelt og fuldt skalerbart lagringssystem, som sikrer, at de vigtige billeddata er tilgængelige døgnet rundt.
Klar til internationalt EPJ-format
I dag er det muligt at koble PACS on Demand®-løsningen til et internationalt EPJ-format (elektronisk patientjournal), og samtidig kan systemet integreres med booking-henvisninger i EPJ. Det betyder, at en læge kan nøjes med ét skærmbillede, hvor han ser samtlige billeder på én gang sammen med alle relevante henvisninger og data.
"Vi arbejder med en meget tung klient blandt andet på grund af de 3D-muligheder, Nørmark Privathospital arbejder med - alligevel svarer vi 200 gange hurtigere end de andre hostede løsninger, vi har sammenlignet os med. Det skyldes HDS' storage-løsning. På det punkt er HDS enestående, og vi planlægger også at udvikle vores løsninger endnu mere, og her vil vi gerne have HDS med os," siger direktør Sune Mark Henriksen, it-mark.
I dag har it-mark tæt på 200 kunder i Danmark. Virksomheden er i fuld gang med finde kunder i Benelux-landene og Sverige og er i dag rådgiver offentlige virksomheder i Danmark.
For yderligere information kontakt
Sune Mark Henriksen, Direktør, it-mark
Tlf.: 23 20 41 03
E-mail: smh(at)it-mark.dk
Terkel Steenholt, Solutions Consultant, Hitachi Data Systems
Telefon: 30518707
E-mail: terkel.steenholt(at)hd.com
Relevant information
http://it-mark.dk/
Firma
it-mark ApS
Blangstedgårdsvej 1
5220 Odense SØ,
Danmark
23 20 41 03
http://it-mark.dk/