Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/07-05   -   Pressemeddelelse

Selvlærte it-folk får nu adgang til IT-Universitetet

Med en ny vurdering af studieforudsætninger efterkommer IT-Universitetet et meget stort ønske fra selvlærte it-folk om at få adgang til Diplomuddannelsen i Informationsteknologi, og derved få papir på it-kompetencerne.

Frem til i dag har it-folk uden en formel videregående uddannelse ikke kunne søge optagelse på IT-Universitetet. Det har været et problem for alle dem, der mangler en videregående uddannelse og som har et ønske om at efteruddanne sig på universitetsniveau.

"Siden IT-Universitetets start har vi konstant haft henvendelser fra it-folk med 10-15 års udviklererfaring, men som mangler den formelle uddannelsesbaggrund," fortæller IT-Universitetets rektor Mads Tofte. "Nu har vi taget konsekvensen og er parat med en test og individuel vurdering. Vi går ret grundigt til værks. Derfor skal de interesserede, der indsender en motiveret ansøgning inden 15. juli, starte med at tage en skriftlig test i slutningen af juli. Testen vedrører ikke it, men generelle studierelaterede kompetencer. I efteråret gennemføres desuden et it-kursus og et it-projekt, som afsluttes med eksamener i januar. Den enkelte får herved mulighed for at vise og udnytte sine akademiske og skriftlige evner samt sine konkrete it-kompetencer."

IT-Universitetet vil vurdere studieforudsætningerne på baggrund af en samlet helhedsvurdering af den enkelte ansøgers motiverede ansøgning og resultaterne af en SHL-test samt kursus- og projekteksamenerne. Alle, der vurderes til at have studieforudsætninger, kan i vinteren 2006 søge om optagelse på diplomuddannelsen på lige fod med ansøgere med en videregående uddannelse.

"Det sidste år har regeringen talt mere og mere om anerkendelse af realkompetencer. IT-Universitetet vil gerne være med blandt frontløberne på dette vigtige område," udtaler Mads Tofte, og fortsætter: "Vi forventer mange dygtige ansøgere, da mange it-job udføres af selvlærte med mange års udviklings- og programmeringserfaring. Nu kan de endelig komme til at efteruddanne sig på det høje faglige niveau, de reelt har i dag."

Kontaktpersoner:
· Rektor Mads Tofte, e-mail: tofte@itu.dk, tlf.: 72 18 53 01
· Kommunikationsansvarlig Trine Møller, e-mail: trmo@itu.dk, tlf.: 72 18 53 04

Yderligere informationer
· Vurdering af studiefærdigheder på diplomuddannelsen: www.itu.dk
· Diplomuddannelsen i Informationsteknologi: http://www1.itu.dk/sw307.asp
· Studievejledningen: http://www1.itu.dk/sw222.asp

Om IT-Universitetet i København
IT-Universitetet blev etableret 1. juli 2003 og bygger på IT-højskolen, som blev oprettet i 1999. IT- Universitetet har til formål at varetage undervisning og forskning inden for et bredt spektrum af informationsteknologiske emner.

IT-Universitetets efter- og videreuddannelse for erhvervsaktive omfatter ud over Diplomuddannelsen i Informationsteknologi også it-enkeltfagskurser og fire masteruddannelser inden for Design, kommunikation og medier; Internet- og softwareteknologi; Multimedieteknologi; og Softwareudvikling. Universitetet har desuden en toårig kandidatuddannelse, hvor der uddannes cand.it.er inden for fem forskellige linjer.

IT-Universitetes forskning og undervisning er organiseret i fire institutter inden for områderne: Digital æstetik og kommunikation; Innovation; Teoretisk datalogi og Design og brug af it. Universitetet har i dag 1700 studerende, hvoraf en tredjedel er kvinder. IT-Universitetets værdigrundlag er karakteriseret ved tre kerneværdier: toneangivende, imødekommende og ansvarlig. Læs mere om IT-Universitetet i København på: www.itu.dk

Relevant information

http://www.itu.dk


Pressekontakt


Firma

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S, Danmark

  72 18 50 00
  25 55 04 47

http://www.itu.dk

Modtag nyheder fra IT-Universitetet i København på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater