Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/05-06   -   Pressemeddelelse

Ny uddannelse i SundhedsIT bygger bro mellem to verdener

IT-Universitetet tilbyder en ny masteruddannelse i SundhedsIT. En omfattende undersøgelse af branchen har vist, at der er et stort behov for folk, som forstår at kombinere viden om it og sundhed. Målet er, at uddanne brobyggere, som bidrager til, at it bruges til f.eks. at forbedre behandling og pleje.

Midt i mediestormen om elektroniske patientjournaler opretter IT-Universitetet i København en masteruddannelse i SundhedsIT, som skal bygge bro mellem it-folket og det sundhedsfaglige personale. Udvikling og anvendelse af it er et af de mest fundamentale redskaber til at løse mange af de udfordringer, det danske sundhedssystem står overfor allerede nu, og som vil tiltage i fremtiden.

"Informationsteknologi rummer det helt store potentiale for at højne service og kvalitet i sundhedssektoren," udtaler Finn Kensing docent fra IT-Universitetet i København, som har været med til at opbygge uddannelsen i SundhedsIT. "Men for at udnytte dette potentiale og for at løfte den store opgave er der behov for sundhedsfagligt personale med it-kompetencer på universitetsniveau," fortsætter han.

En færdiguddannet master i SundhedsIT skal kunne forstå og udnytte både tekniske og organisatoriske aspekter af it for at fungere som formidler mellem it-sektoren og sundhedssektoren. "Der er et stort behov for folk med disse kompetencer, når man vil udvikle it til at understøtte det sundhedsfaglige arbejde, effektivisere administrationen og gøre det muligt for patienter og borgere selv at tage bedre vare på deres helbred," fastslår Finn Kensing.

"De masterstuderende bliver uddannet til at lede forandringsprocesser i forbindelse med it-projekter og designe innovative it-anvendelser til sundhedssektoren. Sådanne kompetencer efterspørges både i it-sektoren, på hospitaler og i det politisk-administrative system," fortæller Finn Kensing. Han peger på, at de kommende mastere i SundhedsIT kan se frem til nye jobmuligheder som designere, konsulenter, projektledere, analytikere, formidlere og undervisere i den nye teknologianvendelse.

Yderligere information
Titlen som master i SundhedsIT opnås efter to års studier på deltid. Forudsætningen for at blive optaget på uddannelsen er minimum to års relevant erhvervserfaring samt minimum enten en sundhedsfaglig bachelorgrad (som eksempelvis læge, sygeplejerske, jordemoder, fysioterapeut, ergoterapeut, bioanalytiker eller lignende) eller en relevant samfundsfaglig bachelorgrad.

Der er ansøgningsfrist til masteruddannelsen i SundhedsIT den 15. juni kl. 12.00. Læs mere om masteruddannelsen i SundhedsIT, og find ansøgningsskemaet på: http://www.itu.dk/sundhedsit

Kontaktpersoner
Docent Finn Kensing, tlf.: 7218 5160, mobil: 3066 8146

Kommunikationsansvarlig Pia Svejgaard Pedersen, tlf.: 7218 5304

Om IT-Universitetet i København
IT-Universitetet blev etableret den 1. juli 2003 og bygger på IT-højskolen, som blev oprettet i 1999. IT-Universitetet har til formål at varetage forskning og undervisning inden for et bredt spektrum af informationsteknologiske emner.

Universitetet uddanner cand.it.er inden for fem forskellige linjer: Digital design og kommunikation, E-business, It til organisationer, Medieteknologi og spil og Softwareudvikling og -teknologi. IT-Universitetet tilbyder desuden diplom- og masteruddannelser samt it-enkeltfagskurser inden for efter- og videreuddannelse, herunder masteruddannelsen i SundhedsIT. Der er indskrevet ca. 2200 studerende på universitetets uddannelser, heraf er en tredjedel kvinder. Universitetets fælles værdiggrundlag bygger på at være: toneangivende, imødekommende og ansvarlig.

Relevant information

http://www.itu.dk


Pressekontakt


Firma

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S, Danmark

  72 18 50 00
  25 55 04 47

http://www.itu.dk

Modtag nyheder fra IT-Universitetet i København på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater